Inventarfirma indgår samarbejde med handelsplatform

ACO Funki tager et vigtigt skridt imod større digitalisering af deres produkter og services gennem et samarbejde med den digitale handelsplatform Maykers. Formålet er at skabe større tilgængelighed og synlighed af virksomhedens sortiment.

Virksomheden ACO Funki, der producerer staldsystemer til svinestalde, tager hul på første skridt af deres digitaliseringsstrategi.

ACO Funki har netop indgået et samarbejde med den digitale markedsplads Maykers.com, hvor det fra den 12. april 2021 vil være muligt at lægge udvalgte dele af sortimentet i ”kurven” og klare handlen online. Formålet er at skabe en lettere og mere overskuelig købsoplevelse for både nye og eksisterende kunder. 

Det skriver ACO Funki i en pressemeddelelse.

”Dette er første skridt på vores digitale rejse, som involverer en øget tilgængelighed af vores produkter online. Online handel er blevet en almindelighed hos den private forbruger, og det mener vi også bør gøre sig gældende for de professionelle landmænd. De skal have mulighed for at kunne gøre deres handel online over aftenkaffen eller i weekenden, og dermed spare både tid og penge,” fortæller Lene Bryde, administrerende direktør i ACO Funki. 

Digital markedsplads vil være landmandens handelsplatform

Maykers har siden sin lancering i 2020 haft fart på, og har nu over 500.000 produkter fra mere end 150 lokale forhandlere. Platformen har samlet alt fra foder til maskindele og nu også staldinventar. 

”ACO Funkis vision om en stærkere digital tilstedeværelse, matcher vores mission om at samle ambitiøse lokale forhandlere og derigennem facilitere den digitale handel mellem leverandør og kunder. Landmænd har en travl hverdag, hvor al fokus er på den daglige drift, derfor skal det være enkelt, let og tilgængeligt at handle, og der har en digital tilstedeværelse fået en enorm betydning lokale leverandører,” siger Jerome Hermans, Co-founder og Managing Director hos Maykers.

For ACO Funki er samarbejdet med Maykers ligeledes et godt match på grund af deres fælles mål for fremtiden. 

”Jeg ser, at vi kan supplere hinanden godt. Maykers har en klar plan for fremtiden om at udbrede platformen internationalt de steder, hvor vi allerede er fysisk til stede. Det, at vi kan vokse internationalt på Maykers’ digitale handelsplatform er en værdifuld mulighed vores virksomhed og for vores kunder", siger Lene Bryde.


 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle