Investor udvider griseportefølje med mælkeproduktion

Søren Rasmussen har stiftet Hulbæk Mælkeproduktion.

Landmand og investor Søren Rasmussen har de seneste år investeret stort i landbrugsjord og landbrug med yngre landmænd.

På under to år har han investeret i otte landbrugsbedrifter sammen med yngre landmænd, der står for driften.

Nu kan han skrive endnu et landbrug ind i sin i forvejen betragtelige portefølje, skriver Agriwatch.

Af cvr-registret fremgår det, at han via sit selskab Frandsbjerg Invest har stiftet Hulbæk Mælkeproduktion ved Tjele i samarbejde med Jesper Sanko.

Søren Rasmussen fortæller til Agriwatch, at der denne gang er investeret 55 til 60 mio. kr.”, og at det involverer en nabogård med nyere stalde.

Han har overvejende investeret i grisebedrifter, men nu tilføjer han en mælkeproduktion til porteføljen.

Søren Rasmussens landbrugsportefølje tæller samlet 6000 søer, 80.000 slagtegrise, 800 køer og drift på omkring 10.000 hektar jord i Danmark og Polen.

Søren Rasmussen har tjent sin formue på planteavl og energiselskabet Eurowind Energy og som medejer af blandt andet Frandsbjerg Group og Frandsbjerg Invest, hvorigennem han har investeret i landbrug. 

Han investerer desuden i landbrugsjord via selskabet Generator Agro og driver planteavl i Polen.

/brahe
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle