Investorer opkøber jord fra tyske landmænd

Nul-renter får investorer til at opkøbe tysk landbrugsjord, selv om de ikke er aktive i erhvervet. det sender priserne på himmelflugt.

I forbindelse med de nuværende tyske nul-renter får stadig flere investorer øje på jord som alternativ til opsparing hos banken.

I løbet af fem år er antallet af af investeringer i tysk landbrugsjord foretaget af ikke-landmænd mere end fordoblet.

Det skriver jv.dk.

Mellem 2012 og og 2017 steg antallet af sådanne handler fra 48 til 100. For ti år siden var der endda kun 18 tilfælde, hvor ikke-landmænd opkøbte landbrugsarealer.

Det viser tal fra det offentligt ejede LandgesellschaftSchleswig-Holstein, der skal tage stilling til alle salg af landbrugsjord, hvis arealet overstiger to hektar.

"Et stykke jord er stort set den sikreste investering, man kan forestille sig", siger selskabets direktør Dietrich von Hobe.

Hvor købere af tyske landbrugsarealer tidligere næsten udelukkende selv var aktive i erhvervet, kommer godt ti procent nu fra andre brancher.

"Interessen for jord er vokset kraftigt på grund af de vedvarende, lave renter. Der dukker også kunder op, som frygter risikoen ved investeringer i værdipapirer", forklarer Dietrich von Hobe.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle