Irland får tilladelse til at øge eksporten af oksekød til Kina

14 yderlige virksomheder i Irland har nu fået godkendelse til at eksportere oksekød til Kina.

Den kinesiske regering har givet endnu 14 irske slagterier og virksomheder, der arbejder med forarbejdning af kød tilladelse til at eksportere til Kina, skriver GlobalMeat.com.

Det bringer det fulde antal af irske virksomheder, som har adgang til det kinesiske marked op på 21, efter de første tilladelser blev givet i april sidste år.

Fra januar til august 2019 eksporterede Irland 4.651 ton oksekød til Kina. 

Minister for landbrug, fødevarer og marine i Irland udtalte efter godkendelserne, at det er "den stærkest mulige tilslutning til og godkendelse af standarden af irsk fødevaresikkerhed".

"Vi var det første land i det vestlige Europa til at få adgang til det kinesiske marked, og nu er det blevet klart at vores anlæg og fabrikker lever op til de høje og strenge standarder fra de kinesiske myndigheder", udtaler han.

Også 25 slagterier og fabrikker i Brazilien blev godkendt til eksport til Kina i september, og også Storbritannien har indgået en stor aftale med Kina.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle