Ismejeri har fundet ny direktør

Ismejeriet Mejerigaarden A/S har fået ny direktør efter firmaet i juni sagde farvel til den ene.

Danmarks største isfirma, Mejerigaarden i Thisted, der driver Hjem Is og Premier Is, har efter to måneder med en direktør i underskud fundet en afløser til posten.

I slutningen af juni sagde det nordjyske ismejeri farvel til den ene af de to administrerende direktører, da Christian Brink, der havde titel af administrerende direktør og kommerciel direktør, stoppede. 

Nu er hans afløser fundet, og pr. 1. september er Claus Dahlmann Larsen indtrådt i direktionen som kommerciel direktør.

Her kommer han til at arbejde sammen med Kim Gade, der har titel af adm. direktør og økonomidirektør, ligesom Christian Brink tidligere gjorde det.

Den nye direktør, Claus Dahlmann Larsen, har ingen andre nuværende roller i CVR-registret - dvs. ingen registrerede poster i direktioner eller bestyrelser for noget dansk firma.

Han kommer fra en stilling som kommerciel direktør i Aujan Coca-Cola Beverages (med base i Dubai) og tidligere kommerciel direktør og slagsdirektør hos Kellogg og national sales manager mv. hos Carlsberg Danmark.

Mejerigaarden A/S er stiftet i 1958 og Andrei Beskhmelnitskii er formand for bestyrelsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle