Israel er langt fremme i udviklingen af alternative proteiner til fødevareindustrien. Miljøhensyn og folkesundhed er to af pejlemærkerne hos Hargol, der for nylig præsenterede sine visioner for danske investorer.
Af Hans Henrik Fafner
Det ser ikke ud af meget, når man nærmer sig ude fra landevejen. En langstrakt bygning, som tidligere har været brugt til kyllingeopdræt, er nu hjem for en græshoppefarm, der er verdens første kommercielle af sin art og stiler efter at blive en global forretning.
Vi befinder os i Golanhøjderne, lidt udenfor Kidmat Zvi, i et lille landbrugssamfund. Det er i det nordligste Israel, og Dror Tamir tager imod. Han er iværksætteren og præsenterede før nytår sine visioner om græshopper som alternativt protein på et webinar, som Agro Food Park uden for Aarhus havde taget initiativ til. Vi er taget herop for at se nærmere på sagen.
"Jeg valgte at deltage, fordi jeg ser globale muligheder for vores produkt, og jeg synes helt bestemt, der er et marked i Nordeuropa", siger han ligeud.
Vertikalt opdræt
Han viser rundt på virksomheden, som hedder Hargol. Det betyder græshoppe på hebraisk.
Inde i den lange bygning er der opsat en række rum, hvor græshopperne opdrættes. Temperatur og luftfugtighed holdes konstant, og fotografering frabedes, fordi insekterne lever i bure, som er en nyudvikling og derfor en forretningshemmelighed. Men man må gerne sige så meget, at det foregår vertikalt, hvilket giver en ekstremt god pladsudnyttelse.
"Græshopper har også den fordel, at de trives bedst, når de lever i tætte sværme", forklarer Dror Tamir.
Opdrættet er også et relativt kort forløb. Æggene udklækkes i et andet anlæg, som Hargol også selv driver, og fra ankomsten hertil går der 30 dage, til græshopperne er slagtemodne. Hver morgen ankommer en bil med kassevis af økologisk hvedegræs, som græshopperne fodres med. Det dyrker Hargol også selv under stærkt kontrollerede former, som det er tilfældet for hele produktionen. Når græshopperne har nået den rette størrelse, køres burene ind i et nyt lokale, hvor temperaturen ligger konstant på minus 13 grader. Så falder de i søvn, som det sker ude i naturen, når vinteren kommer, og mærker intet, når de bliver slagtet.
"Dette er en mere human produktion end selv planteafgrøder, hvor man slår skadedyr ihjel undervejs. Vi slår intet ihjel, og det betyder, at også veganere interesserer sig for vores produkter«, siger han. »Men det helt centrale for os er den effektive fremstilling af alternative proteiner, hvor produktionen sætter minimalt fingeraftryk på miljøet. Det mener vi er grundtanken i fremtidens landbrug".
Hele taget på den lange bygning er dækket af solpaneler, som leverer al energi til produktionen.
Herudover er græshopper ekstremt vandbesparende i forhold til kødkvæg. 1 kg græshopper har brug for 1 liter vand under hele produktionen, hvilket svarer til 1 promille af den vandmængde, der skal til for at producere et kilo oksekød. Desuden påpeger han, at omkring 25 pct. af drivhusgasserne globalt set stammer fra kødindustrien, mens udslippet fra græshoppeproduktion er minimalt.
Store eksisterende markeder
Dette er også årsagen til hans skepsis over for de virksomheder, der fremstiller insektproteiner til dyrefoder.
"Hos os er grundtanken, at vi skal reducere den traditionelle kødproduktion", forklarer han.
"Det er godt for miljøet og bæredygtigt på en række områder, og i den optik er der jo intet vundet ved at producere foder. Desuden er priserne på eksempelvis fiskemel, som er en af de mest brugte proteinkilder, helt i bund, så på det marked er det meget vanskeligt at konkurrere på prisen".
Han har valgt at gå den modsatte vej ved at satse på et stort eksisterende marked, hvor priserne er høje. Med det som udgangspunkt går Hargol så nye veje for at finde frem til et slutprodukt til mere overkommelige priser. På egne laboratorier har de således fremavlet en ny græshoppe, som er endnu mere effektiv – den er helt lys og har derfor fået navnet Blondie.
"Da jeg begyndte at sætte mig ind i tingene, fandt jeg ud af, at en milliard mennesker i Afrika og det sydlige Asien spiser græshopper".
På det eksisterende marked er det en delikatesse, som kun fås i sæsonen. Han fortæller, at kiloprisen ligger på 300 dollar i Saudi-Arabien, og i Uganda og Myanmar er den 200 dollar. Dror Tamir har netop været i De Forenede Arabiske Emirater og har en lukrativ aftale i støbeskeen.
Profeten spiste græshopper
Derfor ser han, at tiden er inde til at gå ind på de vestlige markeder. Et af virksomhedens produkter – hele tørrede græshopper som snacks – sælger allerede godt i USA, og han oplever begyndende interesse i Europa. Men det gælder først og fremmest at komme ind på markedet som mere end en gimmick, så derfor er fokus på det brunlige pulver, som i hans øjne er selve slutproduktet. Proteinindholdet er 72 pct., det indeholder alle de vigtige aminosyrer og er helt uden kolesterol og mættede fedtsyrer.
Han ser derfor folkesundheden som et stærkt salgsargument. Og så tilføjer han med et smil, at græshoppen er det eneste insekt, som er både kosher og halal, hvilket betyder, at troende jøder og muslimer kan spise den.
"Profeten Muhammed spiste græshopper", siger han.
"Det ser jeg som et vigtigt argument over for de muslimske forbrugere i Europa".
Dror Tamir er helt klar over, at man nok aldrig vænner folk af med at glæde sig til en god bøf af velhængt oksekød, men understreger, at kødindholdet kan erstattes af insektproteiner mange andre steder. Han understreger, at IKEA allerede har leget med tanken om at anvende insektproteiner i deres madvarer, og han kan også fortælle, at der er igangværende forhandlinger med giganter som Pepsico og bryggerikæden Guinness.
"Jeg er klar over, at der er en ad-faktor, som spiller ind", siger han.
"Mange mennesker synes, det er ulækkert at spise insekter, men vi ser også, at grænserne flytter sig. For 25 år siden blev mange frastødt ved tanken om at spise rå fisk, og i dag spiser alle sushi. Noget lignende vil ske med græshopper".
