IT-system blokerer for udbetaling til minivådområder: "De pisser på os"

Mens Landbrugspakken er ved at gå til i efterafgrøder og nye krav om udnyttelse af gylle, går seks frustrerede landmænd rundt på Kolding-egnen.

’Firstmovers’ bliver de kaldt af deres konsulent, for de seks fik i 2019 lov til at etablere minivådområder, som skal være med til at reducere kvælstofudledningen.

Men selv om minivådområderne er fuldt finansierede af EU, og første halvdel er udbetalt, har de seks indtil videre måttet kigge langt efter resten af pengene.

Hos Landbrugsstyrelsen har man nemlig endnu ikke lavet det skema, som landmændene skal udfylde for at melde deres minivådområde færdigt og anmode om pengene.

Skemaet kommer først til november, hvorefter styrelsen forventer at have behandlet 90 pct. af sagerne indenfor 180 dage, dvs. seks måneder.

"De pisser på os. Jeg synes ikke, det her er i orden", lyder det frustreret fra Peter Hindbo, der allerede gravede sit minivådområde i efteråret.

Vigtig indsats

Alle seks landmænd er stolte over at blive kaldt firstmovere, og de mener, at indsatsen er vigtig.

Både for miljø, natur og biodiversitet, men også for landbrugets renommé.

"Det er en vigtig indsats det her, og vi vil gerne vise omverdenen, at vi landmænd gerne vil miljøet", siger landmand Jørgen Dinesen.

Beløbet, landmændene mangler, er lidt forskelligt, men spænder fra 125.000 til 200.000 kr.

Pengene er gået til etableringen, enten via entreprenør eller egen indsats, og til landmåler. Regninger, som er betalt, og er derfor for fleres vedkommende trukket på kassekreditten.

For oplandskonsulent ved Kolding Herreds Landboforening Aksel Ravn er det svært at forstå, hvorfor skemaet lader vente på sig.

"Der findes et skema til 2018-ordningen. Derfor undrer det os, at det ikke er klar til 2019, for jeg kan ikke se, at det skal være voldsomt meget anderledes", siger han.

Ikke første problemer

Minivådområderne er en vigtig del af Landbrugspakken, hvor gødningskvoten som bekendt blev sat op.

Men fordi det er gået for langsomt med at etablere minivådområder, har regeringen sat ind med flere opstramninger som f.eks. fremrykningen af efterafgrøderne..

At det er gået langsomt skyldes bl.a. flere problemer med ordningen, hvor det f.eks. i starten kunne koste hele støtten, hvis der var en lille fejl på anlægget.

Det er rettet nu, men summen af problemer frustrerer landmændene.

"Hvis det her kørte uden problemer, ville vi gerne bygge flere, hvis vi kan finde en god plads til det", lyder det f.eks. fra Carsten og Kaare Thomsen, mens flere af landmændene dels udtrykker, at de kender andre, der ikke tør gå i gang, og faktisk selv har været på nippet til at give op:

"Jeg var tæt på at give op, fordi der var så mange problemer. Det er ærgerligt, for det er en ren win-win. Vi fjerner kvælstof, men bidrager også til natur og biodiversitet", siger landmand Alex Hansen og tilføjer:

"Det er så ærgerligt, at bureaukrati gør landmændene bange for at gå i gang".

snart bliver det bedre

Det er forsinkelsen af et nyt IT-system, der er skyld i, at det ikke er muligt at udbetale betaling for minivådområder fra 2019.

Sådan lyder forklaringen i grove træk fra Landbrugsstyrelsen.

Hos styrelsen er man nemlig ved at omstille til mere automatisering i sagsbehandlingen, da det er hurtigere og mere effektivt.

Men det kræver nye systemer, og det modul, der hører til udbetaling til minivådområder, er ikke klar endnu.

Det forklarer enhedschef hos Landbrugsstyrelsen Mette Hyldebrandt-Larsen.

"Vi forventer, at modulet er klar til november, hvorefter landmændene kan søge om deres penge. Derfra er målet, at 60 pct. af sagerne er behandlet inden for 90 dage og 90 pct. indenfor 180 dage. Og så skal man jo ikke glemme, at der netop på MV-ordningen er mulighed for at vælge at få forskud på halvdelen af beløbet – en mulighed som de fleste har benyttet sig af", siger hun og fortsætter:

"Tingene bliver i højere grad automatiseret, og det bliver til glæde for både os og landmændene. Derfor regner jeg også med, at 2020 kommer til at gå noget mere smertefrit".

Læs hele artiklen i weekendens udgave af LandbrugsAvisen nr. 38.