På den korte bane har uroen ført til lavere danske renter og svækkelse af euroen. Øget finansiel uro kan medføre at ECB forlænger deres opkøbsprogram, og at den første renteforhøjelse derfor først kommer i 2020.
I de forgangne dage har et regulært politisk uvejr udspillet sig i Italien, hvor landets præsident i slutningen af maj afviste at udnævne den EU-skeptiske Paolo Savona til finansminister.
Det førte til, at to partier opgav at danne regering, hvorfor de italienske renter skød i vejret nærmest fra dag til anden. Og da Italien er den tredjestørste økonomi i eurosamarbejdet, så har uroen slået igennem på euroen, som blev svækket over for dollaren, ligesom der generelt set er kommet finansiel uro i Eurozonen.
Ultimativt set vil det sandsynligvis - hvis den finansielle uro fortsætter - medføre, at Den Europæiske Centralbank (ECB, red.) vil forlænge deres opkøbsprogram ind i 2019. Det vil betyde, at de venter længere med at hæve renterne.
Det viser en dugfrisk økonomisk analyse fra Landbrug & Fødevarer.
Danmark er det sikre valg
Uroen i Italien betyder, at investorerne søger mod sikker havn, og Danmark, der har betalingsbalanceoverskud og sunde offentlige finanser, betragtes som en sikker havn.
Det kan ses i den danske 2-årige statsobligationsrente, der som en konsekvens af den italienske uro er faldet svagt. Faldende renter i Danmark kan på den korte bane gavne eksempelvis boligejere og virksomheder med investerings- eller refinansieringsbehov.
Derudover betyder svækkelsen af euroen, at den danske kronekurs falder. Den effektive kronekurs for fødevareklyngen er således faldet 1,3 pct. siden april 2018.
Det betyder at danske varer bliver relativt billigere end udenlandske varer, hvilket styrker konkurrenceevnen og danske virksomheders muligheder for at eksportere flere varer.
Risiko for italiensk bankerot
På de finansielle markeder i Europa har den politiske krise i Italien desuden været medvirkende til uro og faldende aktiekurser igennem anden halvdel af maj måned.
Længerevarende højt renteniveau i Italien vil ikke være holdbart, da Italien har en høj offentlig gæld og et følsomt banksystem, der er særligt udsat for stigende renter.
Risikoen for en ny gældskrise med bekymring for om Italien må gennemføre en statsbankerot i dur med Grækenland er bestemt til stede, vurderer L&F i den økonomiske analyse.
Rammer uroen for alvor de finansielle markeder i euroområdet og væksten i Italien, vil det også ramme den danske eksport og heriblandt fødevareklyngens eksport til Italien på 6,6 mia.kr årligt.
Spreder en eventuel gældskrise i Italien sig som ringe i vandet, så kan vækstnedgangen ramme Sydeuropa, resten af EU, og i værste fald hele verdensøkonomien. Det vil især kunne ramme små åbne eksporttunge økonomier, som Danmark.
