Jægere smider fløjlshandsken: "Der skal stilles krav om natur i landbruget"

- Hvad er det, du mener, der er galt?

"Den udvikling, der sker i landbruget med større bedrifter og større marker, er objektivt set skadelig for vildtbestanden og for naturen. Vi forholder os ikke til, hvis skyld det er, men kun, at det viser tallene. Flere fuglearter er truede, og det går tilbage for viber, lærker, agerhøns, harer osv. Så kan man lægge arm om, hvis skyld det er, og hvorfor landbruget er blevet så intensivt. Landmændene vil sige, at det er en præmis for at overleve, og det vil jeg ikke benægte".

- Hvad skal man så gøre?

"Principielt ser jeg helst, at den enkelte har frihed til at vælge metoder og tiltag på sin bedrift, som passer bedst til individets bedrift. Problemet er bare, at når et erhvervs kollektive aftryk på naturindholdet er så stort, må man overveje, hvad man så skal gøre. Vi har forsøgt med det frivillige, vi har forsøgt med samarbejdet, men det har ikke virket. Så må man spørge sig selv, hvad gør vi så? Der er det mig inderligt imod, at samfundet skal pålægge erhvervet noget, som vil blive opfattet som negative byrder, men der skal ske noget".

- Siger du, at krav og regler skal få landmændene til at lave mere natur?

"Som en sidste udvej, ja. Det skønneste var selvfølgelig, at landmanden huskede, at man har et ansvar for naturen og vildtet i det åbne landskab. Jeg ved godt, at man også har ansvar for sin bundlinje, og jeg ved godt, at landbruget er dynget til med bureaukrati og detaljeregulering, så man er ved at brække sig over det. Derfor er det også frustrerende, at vi er kommet hertil, men det fortsætter med at gå ned ad bakke, selv om vi har snakket om det i årevis".

- Tror du ikke, at flere krav kan få den modsatte effekt?

"Jo, det ulykkelige er, at en superbureaukratisk model som på en eller anden måde tryner landmændene, ikke kommer til at have nogen effekt. Det kan være, at man laver nogle tiltag på nordsiden af en skov for at leve op til kravene og genere driften mindst muligt, men det vil ikke få den ønskede effekt for naturen".

- Så hvad er det, I gerne vil have landmændene til?

"Det handler om multifunktionelt landbrug, som man snakkede meget om for nogle år siden. Altså at der i det åbne landskab fortsat er plads til læhegn, diger, mergelgrave osv. Noget af det, landmændene rydder, fordi de fokuserer på at gøre driften nemmere og effektiv. Måske kan godt svare sig at lade det læhegn stå og så bare beskære det hvert tredje år i stedet".

- Er det ikke forståeligt, at landmanden forsøger at optimere sin bedrift?

"Det er klart, og fra individets side på bedriftsniveau er det helt forståeligt. Men når man forvalter over 60 pct. af landets areal, må man være sit ansvar voksent og arbejde for naturen også".

- Du siger, at vildtet er på tilbagetog - mig bekendt har f.eks. hjortevildtet det glimrende?

"Ja, det er rigtig nok, og vi bliver også tit mødt af landmænd, der siger, at de har masser af vildt. Det er bl.a. kronvildt, råvildt og gæs, der kvitterer for moderne arealanvendelse. De har ingen problemer med tætte afgrøder, store marker og kraftig gødskning. Til gengæld er agerhønen, som faktisk er en ufattelig produktiv art, i tilbagegang, fordi den kræver noget an det. Så man kan vælge den attitude, at har agerhønen ikke har tænkt sig at tilpasse sig, så må den uddø, men det kan da ikke passe, at så rigt et samfund som vores ikke kan strikke en moderne landbrugsproduktion sammen, der kan tage hensyn til de arter".

 - Tror du, landmændene føler, at der for tiden er rift om den jord, de skal leve af?

"Det tror jeg, man har følt i mange år, og det forstår jeg udmærket. Men man kan vende den om og sige, at når man får et tilskud pr. hektar af samfundet, så er det vel naturligt, at samfundet stiller krav til, hvordan man får mest ud af de støttekroner. Oprindeligt handlede landbrugsstøtten om at sikre billige fødevarer, og det gav god mening dengang. Nu efterspørger man en klimaindsats og indsats for biodiversiteten, og så er det vel naturligt, at det målrettes det".

- Landbrugsarealet er faldet med en halv mio. ha på 100 år, og politikerne vil lave naturnationalparker og urørt skov - det giver vel mere natur?

"Politikerne, regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, borgmestrene osv. ønsker sig nationalparker, hvor de kan klippe en rød snor. Det er da bare beskæmmende, hvis man skal sætte sig i sin bil for at køre ud i en nationalpark og opleve natur. Det var da meget skønnere, hvis man kunne opleve vilde grøftekanter og småbiotoper lige der, hvor man bor. Det er fint med urørt skov, men mere urørt skov er ikke nødvendigvis bedre. Og det er ikke løsningen for naturindholdet i det åbne landskab. Vi har brug for landbrug med småbiotoper og dyrkning, der giver plads til det åbne lands arter".