Fokus er flyttet fra flest mulige foderenheder til også at dyrke protein i græsmarken - og det gør gødskningen til lidt af en kunst
En gang gjaldt det om bare at gøde op til normen. Så fik man flest foderenheder og dermed bedst økonomi.
Men så steg prisen på protein og jagten på billig, hjemmedyrket protein satte ind. Dermed blev der også åbnet en dør på klem for rødkløver, som mange var - og er - skeptiske over for.
"Men rødkløver er den art, der har det største udbyttepotentiale. Den kan dyrkes på alle typer af mineraljord og er mindre afhængig af vanding end hvidkløver og lucerne. Ved slæt høstes både de proteinrige blade og de kraftige stængler. Rødkløver kan dyrkes i blanding med græs eller i renbestand. Dyrkning i renbestand er der endnu ikke meget erfaring med," sagde landskonsulent Karsten A. Nielsen på Kvægkongressen.
Han påpegede, at hvidkløver har et væsentligt mindre udbyttepotentiale end rødkløver, ca. 30 pct. og at den trives bedst på lette jordtyper. Udbyttet kan stabiliseres med vanding. Ved slæt høstes kun de meget proteinrige blade og bladets stilk. Stænglerne (udløberne) forbliver på marken. Hvidkløver kan ikke høstes i renbestand, kun i blanding med græs eller anden bælgplante.
Men hvorfor er det så, at rødkløver gør det til en kunst at gødske jorden?
Hvis du strammer garnet...
Problemet er den kamp, der er mellem kløver og græs i en kløvergræsmark. For meget gødning gavner græsset så meget, at det kvæler kløveren. For få slæt gavner kløveren så meget, at det går ud over græsset...
"Kløvergræsmarkens dilemma er at bibeholde en passende stor andel af bælgplanter, samtidig med at man optimerer udbyttet af foderenheder ved tildeling af større mængder kvælstof. Kvælstof reducerer andelen af bælgplanter, og dermed falder afgrødens indhold og udbytte af protein inden for det niveau, der er normen for tildeling af kvælstof til kløvergræs," påpegede Karsten A. Nielsen.
Han understregede, at med de prisrelationer, der er mellem kvælstof og udbytte af foderenheder og protein, er der trods dette dilemma god økonomi og fornuft i at anvende kvælstof til kløvergræs. Udfordringen er, at man ikke reducerer andelen af kløver så meget, at andelen kommer under 40 procent, hvis man vil have et højt indhold af råprotein.
Fem slæt - tak
"Strategien for slæt er et vigtigt element, når udbyttet af energi og råprotein skal optimeres i kløvergræs, uanset hvilken blanding du dyrker," sagde Karsten Nielsen.
" Især tidspunktet for 1. slæt er meget vigtigt, og et udbytte på 4.000 til 4.500 FE pr. ha anses for det maksimale, hvis indholdet af råprotein skal være tilstrækkeligt højt, og der skal være en god bestand af aktive bælgplanter i de efterfølgende slæt og i det næste brugsår," fortsatte han.
I blandinger med hvid- og rødkløver har en strategi med fem slæt årligt og fem uger mellem slæt vist sig at være den strategi, der gav det største økonomiske udbytte i mælk, selv om udgifterne til slæt var større, påpegede Karsten A. Nielsen.
I blandinger med hvid- og rødkløver har en strategi med fem slæt årligt og fem uger mellem slæt vist sig at være den strategi.
Foto: Henning Laen Sørensen
