Jagten på det perfekte stykke bacon

Optur i danskeres privatøkonomi betyder, at der er lidt mere til rådighed at købe madvarer for. Og det kan Allan Ungstrup mærke. Hans hjemmerøgede luksusbacon er efterspurgt.

En julekalender kun med bacon - 24 forskelle typer til 1.995 kr., men så er der også kun produceret 50 af slagsen. Eller en adventskalender også med bacon. Nogle husker måske den store omtale, det gav for få år siden. Ideen og udførelsen var Allan Ømand Ungstrups. En mand, der ved alt om bacon. Hans virksomhed, Ømands, syd for Haderslev sælger de salte flæskestykker. Og kvaliteten er temmelig langt fra den, man finder i købmandens køledisk til billigere penge.

»Jeg husker, hvordan bacon smagte, da jeg var dreng. Og den smag vil jeg gerne have tilbage, men så må jeg producere den selv.«

Men det startede uden at Allan og hans kæreste Mette Hoeing kendte noget til fremstilling af bacon. Det gør de så nu.

God kødkvalitet er afgørende

Allans vilde karriererundtur startede for flere år siden på kokkeskole, revisoruddannelse, rejseguide, arbejde i Indien, forensic revisor, intern revisor, og nu baconista (som Allan gerne vil kalde sin metier.)

Kødet kommer fra f.eks. vildsvinekød fra Sverige, Olden grisen, Livar grisen og den danske økologisk gris. Som regel er udskæringen svinebryst.

Først tørsaltes kødet, derefter koldrøges det over ægte bøgesmuld for til sidst at lufttørre og modne behørigt. Alt foregår i lokalerne i Sønder Vilstrup.

»Der går ca. fra 6 uger fra vi påbegynder processen, til det endelige gourmet bacon er klar til vores kunder. Undtaget er vores bacon af dansk økologisk gris som modner i min. 60 dage.

Allan understreger, at der ikke bruges sukker, nitrit eller e-numre. Det lader man andre producenter om.

»Når vi taler kød, sidestiller mange mennesker økologi med god dyrevelfærd, og vi lægger også meget vægt på, at grisen har haft et godt og værdigt liv i pagt med naturen. Men det betyder ikke, at ikke-økologisk griseopdræt dermed er lig med dårlig dyrevelfærd,« siger Allan.

Markedet kan udvides

Allan har udgivet en meget rost bog, Bacon - Øjeblikke af Lykke, og han har gennem sine baconstykker blandt andet fået en 1. plads i 2016 i produktkonkurrencen Sol over Gudhjem. Og markedet kan stadig udvides.

»Vi bruger især Facebook i markedsføringen. F.eks var det der, vi fik vores smagsdommer Henrik, der er læge på Aabenraa sygehus. Han var interesseret i at smage bacon og lære mere om processen«, fortæller Allan.

Faktaboks

Holdbarhed:

  • Ømands vakuumpakker bacon for holdbarhedens skyld og for at bevare smagen bedst mulig. Bacon kan også fryses, uden at kvaliteten forringes. Allan anbefaler også blødstegning for at fremhæve smagsnuancerne.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle