Planer om nye jagtregler for kronvildt med arealkrav er i følge Jagtforeningen Dansk Land- og Strandjagt grundlovsstridigt. "Det er noget sludder", mener Henrik Bertelsen, medlem af Vildtforvaltningsrådet for Landbrug & Fødevarer.
Jagtforeningen Dansk Land- og Strandjagt (DLS) forsøger i 11. time at få miljøminister Lea Wermelin (S) til at opgive planerne om at indføre et arealkrav for jagt på kronhjorte.
De nye regler har til formål at sikre en mere bæredygtig jagt på kronhjorte, så trofæ-jagten på ældre hanner med gevirer begrænses, og der afskydes flere hinder og kalve.
Men arealkravet, der vil betyde, at der kun må skydes én hjort større end spidshjort pr. påbegyndt 100 hektar, er i følge Dansk Land- og Strandjagt et ekspropriativt indgreb, som bl.a. vil betyde, at "mange jagtejendomme står til at tabe voldsomt i værdi".
Det mener foreningen på baggrund af en advokatundersøgelse af arealkravet, som DLS har fået udarbejdet.
Sagsanlæg vil stå i kø
"Konsekvensen af et arealkrav vil være, at der åbnes for et utal af sagsanlæg om erstatning, da arealkrav bærer præg af ekspropriation uden hjemmel eller kompensation", skriver DLS i en pressemeddelelse.
Foreningen illustrerer problemstillingen med, at arealkravet vil betyde, at 10 jægere, der har lejet 300 ha, kun må skyde i alt tre hjorte større end spidshjort på arealet.
"Det betyder, at det maks. vil være tre ud af 10 jægere i konsortiet, der har mulighed for at skyde en hjort. Alle har altså ikke mulighed for at skyde hjort".
"Noget sludder"
Arealkravet og de nye regler for jagt på kronvildt har været længe undervejs og bakkes op af et flertal i Vildtforvaltningsrådet, herunder Landbrug & Fødevarer, som håber, at de kan være med til at mindske omfanget af skader på markafgrøder.
Henrik Bertelsen, medlem af Vildtforvaltningsrådet for Landbrug & Fødevarer, deler da heller ikke jagtforeningens opfattelse af, at de nye regler vil være i strid med Grundloven.
"Det er noget sludder. Med al respekt for advokater, er det min erfaring, at man kan få dem til at mene stort set hvad som helst - og ellers kan du finde en ny advokat".
"Det her er ikke i strid med Grundloven, for Grundloven er ikke en lov, der bare giver ret til alting. Man har jagtretten til sit areal, men det betyder jo ikke, at man må skyde på alt, der rører sig på det areal. Det betyder, at du må skyde det, som Jagtloven giver dig lov til at skyde, med de begrænsninger, der er i loven", vurderer Henrik Bertelsen.
"Og så er jeg i øvrigt sikker på, at ministeren og hendes embedsfolk vil se nøje på juraen, inden de gennemfører de nye regler".
Firkantede regler
Henrik Bertelsen håber, at det forventede arealkravet vil betyde, at det store fokus på gevirer og trofæer vil tage af til fordel for mere jagt på »produktionsapparatet« hinder og kalve, så den samlede bestand kan begrænses, Han afviser, at frivillige aftaler er et bedre alternativ.
"Vi har diskuteret det her i 25 år uden at flytte noget. Nu er vi nødt til at lave nogle firkantede regler".
Knud Marrebæk, formand for Dansk Land- og Strandjagt, fatholder sit synspunkt og vil nu forsøge at få politikerne i tale.
"Jagretten er skrevet ind i Grundloven, og gennemfører man arealkravet, bliver staten erstatningsansvarlig overfor dem, der står til at miste store værdier. Vi håber, miljøministeren vil indse, at det er ikke den vej, vi skal gå".
Faktaboks
Det vil nye regler betyde:
- Miljøministeren vil indføre et arealkrav ved jagt på kronhjort. Det vil betyde, at der kan skydes færre kronhjorte pr. ejendom.
- Formålet er en mere bæredygtig jagt, der kan bidrage til at minimere omfanget af markskader på landbrugsafgrøder.
- »Vi må erkende, at vi har fået en skæv fordeling, hvor trofæjagt betyder, at der er meget få af de ældre handyr« sagde miljøministeren sidste år.
