Jan Toft Nørgaard: "Det har været en stærk proces"

Eksterne konsulenter har været med til at klarlægge Jan Toft Nørgaards kompetencer i forhold til posten som bestyrelsesformand. Samme proces er i gang for at finde den rette til næstformandsposten.

Med en enstemmig udpegning som ny bestyrelsesformand i Arla Foods har Jan Toft Nørgaard opbakning hele vejen rundt når han rykker fra posten som næstformand til formand.

"Det er selvfølgelig ofte en naturlig følge når man sidder som næstformand, men vi har i bestyrelsen rigtig mange stærke kompetencer og vi har været igennem en god og stærk proces for at finde ny formand", siger Jan Toft Nørgaard.

Han fortæller til landbrugsavisen.dk at han blandt andet, har været i London og få testet sine kompetencer og klarlagt sine stærke og svage sider.

"Vi har i bestyrelsen haft ekstern hjælp til at beskrive de kompetencer en bestyrelsesformand i Arla Foods Amba skal besidde".

Om sine kompetencer siger Jan Toft Nørgaard:

"Der findes ingen komplette mennesker her i livet, men i Arla tager vi det meget alvorligt når vi er blevet betroet en post, hvor det handler om at vi skal have den bedst mulige pris for mælken og den bedst mulige afregning til landmanden".

Jan Toft Nørgaard har været kendt som formandsfavorit, men er alligevel glædeligt overrasket over udpegningen.

Posten er tidligere, af eksperter, vurderet til at kræve en regulær ekspert.

Ny næstformand søges

Med et klart billede af Jan Toft Nørgaards kompetencer kan bestyrelsen nu rette deres fokus på, at finde en næstformand, der supplerer ham bedst muligt, men den proces ønsker den nye bestyrelsesformand ikke at kommentere på.

"Det bliver meldt ud i god tid inden den 2. juli", siger han.

 

Relaterede

17. maj 00:00

Farvel til Mr. Arla gennem 33 år

Det var en stor dag for Åke Hantoft, da han mandag skrev under på salget af gården - og dermed også et farvel til formandsposten i Arla.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle