Jersey tilbyder et økologisk NTM

Populationen af jerseykvæg er for lille til en særskilt økologisk linje. Et økologisk NTM er mere oplagt.

Hvis økologerne ønsker mere vægt på særlige egenskaber, som er rettet mod økologiske produktionsforhold, bør der oprettes et økologisk NTM.

Det sagde Peter Larson, Senior Breeding Manager hos VikingGenetics, til et møde om økologisk mælkeproduktion i regi af projektet SOBcows i sidste uge.

Ifølge Peter Larson er jerseypopulationen for lille til at oprette selvstændige linjer målrettet økologer.

»Men jeg kan godt forestille mig, at vi laver et økologisk NTM, hvor vægtningen er anderledes. Eksempelvis hvor sundhed fylder mere og ydelse lidt mindre end ved det traditionelle NTM«, foreslog han.

Alternativt kan kunder hos VikingDanmark vælge at benytte værktøjet VikRank, hvor tyrene er delt ind i grupper og eksempelvis rangeret efter evner til afgræsning, malkerobotter, værdistoffer og sundhed.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.