Virksomhed: SPF-Danmark A/S

Kan du sælge grise? Bliv Key Account Manager

Virksomhed SPF-Danmark A/S

Adresse Drejervej 7
6600 Vejen

Telefon 7696 4642

Oprettet 09-12-2021

Arbejdstid Heltid

Kategori Svin

Job start

Du bliver en del af salgsafdelingen i SPF- Danmark A/S i Vejen, som består af otte dygtige kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen.

Jobbet
Du får ansvar for at håndtere både indkøb og salg af eksportgrise, så du til enhver tid sikrer, at landmændene får den bedst mulige handel. Dette sikrer du blandt andet gennem eksisterende aftaler, men du får også til ansvar at opsøge nye aftaler og relationer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

- Opsøgende indkøbs- og salgsarbejde
- Vedligeholde samhandel i eksisterende aftaler
- Indgå købsaftaler på smågrise
- Lave salgskontrakter på smågrise i Tyskland, Italien og Polen
- Sikre afviklingen af eksisterende aftaler i samarbejde med kollegaer.

Den salgsmæssige del af jobbet vil være fokuseret på det europæiske marked, hvor du bliver Key Account Manager. Du får en varieret hverdag med stor frihed, hvor du selv har mulighed for at planlægge og strukturere din arbejdsdag.

Din arbejdsgang vil som udgangspunkt være på kontoret i Vejen, men der kan forventes mange arbejdsdage på kundebesøg hos både nye og eksisterende kunder i bestræbelsen på at bidrage til væksten i afdelingen.

Din profil
Der kan være flere indgangsvinkler til jobbet, men det er en fordel, at du har salgserfaring indenfor landbrug. Du har måske allerede prøvet kræfter med det opsøgende arbejde og kan sætte dig i landmandens sted, så du ved, hvad der skal til for at opnå succesfulde resultater. For at kunne bestride jobbet, er det en forudsætning, at du snakker både dansk, engelsk og tysk.

Som person er du udadvendt, med et stort drive og trives i et selvstændigt job, hvor du selv skal planlægge og strukturere din arbejdsdag. Du taler (og sælger) med troværdighed og danner naturligt gode relationer til de mennesker, du møder i dit arbejdsliv. Der er et stort økonomisk ansvar i jobbet, hvor du til enhver tid skal sikre landmændene den bedste handel. Derfor får du rig mulighed for at udfolde dine stærke og kreative købmandskompetencer.

Du får et job med frihed under ansvar, en god lønpakke, der afspejler dine kvalifikationer.

Nærmere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Claus P. Damsbo på 7696 4642/2013 9121 eller HR- og Kommunikationschef Ditte Svendgaard på 2330 9959.

Send din ansøgning snarest muligt via vores jobside, https://jobs.danishcrown.com/ , da vi vurderer og indkalder til samtaler løbende.