Virksomhed: A-One Danmark Aps

A-One/Devenish søger produktkonsulent til grise

Virksomhed A-One Danmark Aps

Adresse Ågade 16
7800 Skive

Telefon 40 22 26 42

Oprettet 23-05-2023

Arbejdstid Fuld tid

Kategori Svin

Job start

Ligger det naturligt for dig at opbygge og vedligeholde relationer? Brænder du for rådgivning og har du næse for at se og forstå de professionelle landmænds behov?. Trives du i et job på landevejen og møde nye mennesker, hvor der er stor frihedsgrad til at planlægge din egen dag?. Så har vi jobbet til dig.

A-One er et engelsk brand, som har opbygget knowhow omkring grise i vækst gennem flere årtier. Vi er kendetegnet ved, at vi altid er klar til at gå den ekstra mil for at komme i mål. Vi er en lille organisation med en flad struktur, hvor beslutningsvejene er korte. Medarbejderne er vores vigtigste ressource i forhold til at få succes.

For at få succes i rollen

Det er altafgørende, at du trives med at arbejde fra hjemmekontor og selv kan planlægge din dag. Du besøger nuværende kunder, samtidig med at du arbejder på at udvide kundeporteføljen. Vi har regelmæssige møder, hvor teamet er samlet. På længere sigt kan stillingen, for den rette, udvides med salgsledelsesansvar. Det primære område vil være Danmark, men du vil kunne få ansvaret for at udvikle A-One´s position på det tyske marked.

Hvad er det vi leder efter

Du har erfaringer med salg og rådgivning til griseproducenter, men din indgang til jobbet kan også være fra primær erhvervet. Vi har et stærkt backoffice setup, som kan supportere på alle niveauer. Du har en positiv tilgang til livet og besidder en god portion humor, du er imødekommende og møder andre mennesker i øjenhøjde. Vi værner om det gode købmandskab, hvor en aftale er en aftale. Du kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale, og har du kendskab til tysk, er det en fordel.

Har du kendskab til kvægproduktion er det et plus, men ikke et krav.

Kan du se dig selv i jobbet? Så tag fat i Jesper på 40 22 26 42 eller jesper.skjott@a-one.nu