Udbyttet ligger på samme niveau, men Henrik Juul Jensen har sparet meget tid og diesel, siden han i 2002 droppede ploven.
Græsukrudt og snegle er to store udfordringer, som Henrik Juul Jensen har haft meget fokus på, siden han i 2002 gik over til at dyrke sine 115 hektar ved Haslev pløjefrit.
Til gengæld mener han, at han gennem pløjefri dyrkning har fået en række andre fordele.
Ud over at have sparet dieselolie er han ikke i tvivl om, at han har fået en sundere jord med en bedre infiltrationsevne. Det er en fordel både, når jorden skal aflede overskudsnedbør, og i tørre perioder, hvor jorden kan binde større mængder vand. Det har over en årrække gjort jorden mere farbar, ligesom det har bidraget til en større dyrkningssikkerhed.
Lavere omkostninger
Sædskiftet hos Henrik Juul Jensen består af korn, vinterraps samt frøgræsarterne rødsvingel, krybende hvene og strandsvingel på 25-30 pct. af arealet.
»Det er sket utrolig meget inden for pløjefri dyrkning, siden jeg startede. Det har der været meget læring i, og det er der stadig. Det gør det rigtig spændende at være planteavler«, siger Henrik Juul Jensen.
I 2009 tog han næste skridt og lavede en glidende overgang til at drive jorden efter principperne i Conservation Agriculture. Det indebærer direkte såning, og at jorden forstyrres mindst muligt, samt at jorden er bevokset hele året rundt, og at der praktiseres et sædskifte, hvor der aldrig er den samme afgrøde to år i træk.
»Jeg tror såmænd ikke, at mine udbytter er steget i takt med, at jeg har reduceret jordbearbejdningen. Men jeg har reduceret mine omkostninger, og jeg har fået en sundere og mere dyrkningssikker jord«.
