Multifunktionel jordfordeling kan være en af fremtidens løsninger på klimaudfordringen, men bl.a. pga. de mange interessenter, der skal involveres, kan det trække i langdrag. Mandag så miljøministeren nærmere på jordfordelingen i praksis.
Det var ikke ligefrem en smal sag, da Holbæk og Lejre Kommune for omkring 10 år siden gik i gang med at undersøge, om det ville være muligt at anlægge et vådområde i Tempelkrogen, som ligger op mod Isefjorden på Midtsjælland.
Adskillige lodsjere skulle nemlig involveres for enten at blive købt ud eller betales erstatning, så landbrugsjord kunne blive til vådområde.
Det fortalte Kristian Gadegård, specialkonsulent ved Landbrugsstyrelsen, da miljøminister Lea Wermelin (S) mandag besøgte området.
"Det allerførste vi gør er tage ud og mærke stemningen i området. Vi skal finde ud af, om lodsejerne vil bakke op om projektet og afgive jorden. Først derefter skal vi finde ud af økonomien. Planlæggernes fornemste opgave er at finde den lille gulerod for hver enkelt lodsejer, så projektet kan lykkes", forklarede Kristian Gadegård.
fik byttet til jord tættere på
En af de lodsjere er planteavler Jens Eghøj Nielsen, som selv bare havde 3,5 hektar landbrugsjord i området, som nu er blevet oversvømmet.
En lille, men uundværlig brik i puslespillet, der hedder jordfordeling, som betyder at et vådområde kan blive til virkelighed.
"Det har været et puslespil, men jeg havde kun en lille del, så jeg havde ikke så meget på spil. Men vi fandt ud af det, og jeg fik byttet mig til 3,5 hektar, der ligger tættere på resten af min jord, så jeg har gode erfaringer med det", siger landmanden.
Miljøminister Lea Wermelin lytter til lodsejer og landmand Jens Eghøj Nielsen. Foto: Frederik Siiger
et fantastisk redskab på papiret
Jordfordeling er et varmt emne for tiden, hvor Landbrug & Fødevarer sammen med Danmarks Naturfredningsforening har foreslået at lave multifunktionel jordfordeling for 1 mia. kr. - til at starte med.
Derfor var ministeren også glad for at se nærmere på, hvordan det fungerer i praksis.
"På papiret er det et fantastisk redskab, men der er også nogle processer, som tager tid, fordi der er nogen, der ejer jorden. Men når vi, regeringen, har så grønne ambitioner, som vi har, og når Landbrug & Fødevarer og Danmarks Natufredningforeninger peger på jordfordeling, som en af nøgleredskaberne, så vil vi gerne se på, hvordan vi accelerere lidt på den udvikling, der allerede i gang, så vi kan nå at tage mere jord ud", siger minister Lea Wermelin.
L&F-formand Martin Merrild og miljøminister Lea Wermelin med det nyanlagte vådområde i baggrunden. Foto: Frederik Siiger
mange interessenter
Med sig fra besøget tog hun lodsejer Jens Eghøj Nielsens erfaringer med at deltage i jordfordelingen, men også erfaringerne fra kommunerne, hvor man vil gøre op med silotænkning, især når man skal igang med multifunktionel jordfordeling, hvor endnu flere interesser kommer i spil.
"De har jo en opgave i deres kommuneplanlægning med at se på, hvor skal der beskyttes drikkevandsinteresser, hvor skal der være natur, hvor skal der være byudvikling og så prøve at tænke den sammen med jordfordeling. Det er en interessant problemstilling, som vi også skal have fokus på fra Christiansborg", siger ministeren.
Undervejs har Landbrugsstyrelsen købt gårde op i området og ejer nu Tempelkrogen. Sådan skal det dog ikke forblive, da området skal sælges igen, lød det fra Kristian Gadegaard.
EU har stået for 75 pct af finansieringen og modtager dermed også tilsvarende af et eventuelt provenue.
Faktaboks
Fakta om Tempelkrogen:
- Vådområdet er et kvælstoffjernelsesprojekt. Det er finansieret af EU (75 pct.) og den danske stat (25 pct.).
- Det har været 10 år undervejs. Fra pengene blev bevilget i 2014, og til projektet er blevet gennemført er der gået fire år.
- Vådområdet forventes at fjerne 10.570 kg N i området svarende til 140 kg N/ha/år.
- Involveret har været Holbæk og Lejre Kommune samt Landbrugsstyrelsen.
