Julemysteriet på Enggården - digt næste afsnit og vind chokolade

Her starter Landbrugsavisen.dk’s julemysterie. Gad vide, hvordan den ender? Det kan du være med til at bestemme. Vi inviterer læserne til at skrive det næste kapital. Vind en lækker æske chokolade.

Karen sidder med strikketøjet i lænestolen under det tændte lys i aftenskumringen. Pludselig hører hun et smæk. Er det mon nisserne? Tidligere år i denne juletid havde der været en masse mystiske hændelser på Enggården, og hun gruede for, hvad der mon kunne ske i december i år. Så hører hun en brummen ude fra gangen.

"Grrr… # %... Ida Auken… &§ &% …Rasmus Jarlov…#&%...« lyder en dyb stemme. »Er det bare dig, Jens Jørgen?," råber Karen ud mod gangen.

"Har du nu læst nyheder på landbrugsavisen.dk igen? Jeg har sagt, du ikke skal læse nyheder, inden du skal ind i stuen! Jeg vil ikke have dig i det humør!"

"Jajaja, lillemor," brummede Jens Jørgen til sin kone.

Han stillede sig op i stuen foran lænestolen, hvor Karen sad med strikketøjet under det tændte lys i aftenskumringen.

"Hvis det kan gøre dig glad, så var jeg nede i læhegnet…," fortalte Jens Jørgen.

Afsnit 2 - forfattet af bertel stenbæk

"Jo, ser du," siger Jens Jørgen.

"Der lå en Netto-pose, som lyste langt væk, så jeg gik da hen for at tage den med til affaldsspanden. Det ser jo ikke godt ud, at det sådan ligger og flyder med plastaffald. Og så kunne jeg jo også lige få se, hvordan vinterhveden var spiret henne, hvor vi fik lavet drænet i sommer."

"Ja, det var da godt, at I endelig fik taget jer sammen til at komme af med det vandhul," tilføjer Karen.

"For det har da skæmmet hele marken. Men var der noget i posen, siden du synes, at det er interessant?"

"Ja, se her: en bon på en gås, som vi kan hente i Bilka, et udklip fra Landbrugsavisen med svinenoteringen for uge 52 i år, der siger 10,40 kr./kg og så denne kasket med ekstra svær svederem. Han fremviste sit fund – en uniformslignende kasket med guldbogstaver: OVERPLANTEVÆRNSTILSYNET og ..."

Afsnit 3 - forfattet af AAGE JENSEN

"Hvad står der mere," gispede  Karen.

Normalt var hun lige så rolig som tykmælk. Men alene ordet "tilsyn" var nok til at Karen fik røde, hektiske pletter på kinderne. Hendes stemme fik en snert af noget skarpt, som Jens Jørgen havde lært at frygte mere end alverdens uanmeldte tilsyn.

Sådan havde det været siden dengang for et par år siden, hvor Enggården på én og samme dag havde haft otte uanmeldte besøg af lige så mange forskellige kontrollanter, og Karen for første gang i sit liv måtte opleve den tort at udgå for hjemmebag. Den dag havde hun oparbejdet en indre nervøsitet, der nu alt for let lod sig antænde som en gammel juledekoration.

"Rolig nu, Karen," sagde Jens Jørgen. Normalt kaldte han hende kærligt "Mor Karen", men heller ikke Jens Jørgen syntes tiden var til spøg.

"Jeg prøver at se, hvad der står, men det her kan da ikke passe. Står der virkelig det? Hvad i alverden har det med overplanteværnstilsynet at gøre? Jeg mener "Overplanteværnstilsynet og …"

Afsnit 4 - forfattet af AASE og John Poulsen

"Det der er meget værre” siger Jens Jørgen.

"Jeg havde her til formiddag igen besøg af en kontrollant, hvilket jeg egentlig ikke ville havde fortalt dig, da det jo får dit humør langt op over det røde felt, men nu da jeg gik ind fra stalden kom jeg lige i tanke om det igen, da jeg så bilen ude bag gården”."

"Hvilke bil?," spurgte Karen.

 "Jooww, ser du, da kontrollanten, ville se kemirummet for 3. gang i dag, efter ikke at kunne finde noget ulovligt de første 2 gange, og jeg skulle ud og tænde lyset for ham, kom jeg til at låse kontrollanten inde i kemirummet."

 "Hvad gjorde du?," sagde Karen.

"Jaaaahh, men nu har jeg tændt lyset derude."

Blikket i Karens øjne viste med stor tydelighed, at……

Dette er femte afsnit af vores læser -julemysterie - forfattet af Else Bæk

nu skulle hun i fryseren efter hjemmebag, mens Jens Jørgen meget hurtigt skulle ud i kemirummet, med nøgle og en eller anden undskyldning.

Mens Karen varmede 1½ stang kringle, som der var blevet til overs ved juletræstændingen 1. søndag i advent, stormede tankerne gennem hovedet: Hvad nu?- Hvordan redder vi den? - Kommer Jens Jørgen til at holde jul herhjemme????- .

Da kringlen og kaffebordet var klar, kiggede Karen ud af vinduet og så kontrollantens bil køre med høj fart op ad vejen. Mens Karen løb ud på gårdspladsen råbte nu “Jens, hvad sker der” 

Hun kunne høre en svag banken ude fra kemirummet, men der var ingen spor i sneen udenfor rummet.

Afsnit 6 - forfattet af Læser Pia Frost, Vordingborg

Karen gik forsigtigt hen mod døren til kemirummet og spurgte med bævende stemme:

"Er det dig Jens Jørgen?"

"Ad helvede til med Jens Jørgen," lød svaret bag døren.

Jens Jørgen er vist kørt en lille tur, og jeg tror han har nøglen med, men jeg finder lige noget i værkstedet, som jeg kan brække døren op med," sagde Karen.

Karen skynder sig ud i værkstedet og tænder lyset, men kom straks i tanke om, at Jens Jørgen havde fortalt, at der var overgang i kontakten derude. Hele ejendommen var nu mørkelagt inkl. kemirummet og Karen skyndte sig ud mod sikringsskabet, men i mørket faldt hun over det stabel af grønne mælkekasser, som Jens Jørgen de seneste uger havde samlet sammen nede fra købmanden, da han ville være sikker på ikke at skulle være med til at donere penge til Dansk naturfredningsforening.

Karen lå nu frysende ude i sneen og ...

Afsnit syv - Digtet af Birger Jessen Hansen

Karen lå nu frysende ude i sneen og kunne mærke voldsomme smerter fra det ene ben. Med forsigtighed lod hun den ene hånd glide forsigtigt ned mod det sted nær knæet, hvor smerterne kom fra. Hun mærkede på det fugtige iturevne tøj. Var det blod eller hvad?

Inde i kemirummet, som jo var dobbeltsikret og velisoleret, var der stilhed og mørkt. Kontrollanten greb efter sin allesteds nærværende vandflaske, men den var tabt og borte. Det eneste lys, han havde, var det svage lys fra mobilskærmen. Han forsøgte igen at ringe til chefen på Fødevareerhverv, men der var stadig mobilsvar på som forkyndte at han sad i møde, men læg en besked. Der var nu 11% strøm tilbage, men han måtte nødvendigvis finde noget at slukke tørsten med. Der stod en rentvandstank, men den var tom. Tørsten var ulidelig. Han vidste jo at landmændene altid snakkede om at Round Up var så uskadeligt, at man kan drikke det, men det var han ikke helt parat til endnu...

AFSNIT otte - Digtet af Else Lene Pedersen

Karen lå stadig i sneen, hun tænkte, hvad gør jeg nu? Det mærkede som begge ben og armene var brækkede. Efter få minutter aftog smerterne lidt og hun kunne heldigvis bruge den ene arm. Nu var gode råd dyre.

Karen vidste, at inden for den næste halve times tid, kom mælkebilen, så hun forsøgte at smide nogle mælkekasser ud på vejen, for at gøre chaufføren opmærksom, på at noget var helt galt. Hun hørte mælkebilen køre hen til naboen, og vidste at inden for kort tid var hun reddet. Mælkebilen ankom og den dygtige chauffør kunne lige akkurat komme forbi de tre kasser, som lå i den éne siden af vejen.

Karen fortsatte med at smide kasser af sted og da mælkebilen kørte igen var endnu fire kasser nået ud midt på vejen og chaufføren stoppede heldigvis.

Da chaufføren gik gennem gårdspladsen, så han i mørket, at adventskrandsen på køkkenbordet stod i høje flammer og ...

Afsnit 9 - forfattet af Arnth Rytter

Ved hjælp af det nyvaskede tøj som stod ved siden af, fik chaifføren kvalt flammerne.

I det samme kom Jens jørgen hjem - Fór ind i stuehuset og råbte på Karen.

"Hvorfor i alverden sætter du adventskransen så der kan gå ild i den?"

På vejen ind til gården, så han en masse Arlakasser, de tændte endnu en gang Jens Jørgens temperament. Hvordan i alverden var de kommet til at ligge ved vejen?

Med hidsige skridt gik han over for at fjerne dem. Og der lå Karen.

"Åh, bette tøs dog, hvorfor ligger du der?"

"Jens Jørgen, jeg er glad for at se dig. Men nu må du tage dig sammen. Først lukker du kontrollanten ud, giver ham en undskyldning og sender ham videre.

Derefter kører du mig på skadestuen, hvis mit ben er brækket, kommer du selv til at forberede julen," siger Karen.

"Jamen Karen, hvordan skal jeg...?"

 

AFSNIT 10 DIGTET AF Annette Vesth

”Jamen Karen, hvordan skal jeg dog kunne bekymre mig om kontrollanten, når du ligger dér, og juletraditionerne kan være i fare. Åh, en ulykke kommer sjældent alene. Vi må have dig i bilen...”

 

Jens Jørgen får Arla-chaufføren til at hjælpe med at få Karen på benene, og afsted til skadestuen går det.

”Du må også hellere kontrolleres for røgforgiftning. Bare vi dog havde noget at lægge under benet.. Jow, lad os da tage nogle af de forbandede Arla-kasser, så kommer de da til lidt nytte,” stønner Karen.

En halv time senere når de skadestuen, og dér er panikken total! Det vrimler med travle lægekitler og sygeplejersker med blussende kinder – på grund af den friske luft.

Jens Jørgen udbryder: ”Mor Karen, her får de ikke tid til kigge på dig foreløbig. Lad os køre hen til dyrlæge Pedersen.....”

 

Afsnit 11  - af Karina Povlsen

Dyrlægen stod lige og skulle ud til en ko med mælkefeber, men ville selvfølgelig også gerne hjælpe Karen.

”Hvis vi skynder os, tager jeg et røntgenbillede, inden jeg kører,” sagde dyrlægen.

Han tog tre billeder og Karen skulle vente til Pedersen havde set billederne.

I det samme ringer bondemand Frederiksen igen og siger, at nu skal dyrlægen skynde sig, for koen er døden nær.

Pedersen bliver derfor nødt til at køre og aftaler med Jens Jørgen, at han er tilbage hurtigst muligt. Inden han kører finder han dog noget smertestillende til en hest, som han giver Karen lidt af.

“Bette Karen, du skal vente til Pedersen kommer tilbage, for han havde lige en hastesag,” siger Jens Jørgen gennem døren til Karen.

”Så kan du passende køre hjem og få ordnet dit mellemværende med kontrollanten imens,” kvitterer hun.

Jens Jørgen er lidt panisk for, at skule ud i det kemirum igen, men gør alligevel som Karen siger.

Afsnit 12 - forfattet af Keld Povlsen, Hirtshals

I kemirummet sidder kontrollanten Thorkild stadig. Thorkild er meget ked og synes alt er uretfærdigt.

"For det første gør jeg bare mit arbejde, for det andet er det tankevækkende, slet ingen savner mig, og Jens Jørgen havde jo styr på det hele. Gad vide om døren bare smækkede og Jens Jørgen ligger udenfor med et hjertestop?

Alle ved jo hvordan arbejdspladsen kigger i vores delte kalender. Jeg skriver jo alle de besøg i, så jeg kan dokumentere mit arbejde. Åhhh ja den skide dokumentationstid....var man da bare tilbage i de gode gamle dage, hvor der var rigtigt arbejde i stedet det evindelige skrivearbejde.

Ååhhh det hele er bare så træls... Havde jeg dog bare taget min powerbank med i lommen, så jeg kunne få liv i telefonen igen.

Hvad mon min unge smukke kone laver?? Giiisp giisp, det er jo i aften, hvor hun skal til julefrokost med det dumme kollegasvin Holger..."

Afsnit 13 - forfattet af Malene Christensen, Frederikshavn

Jens Jørgen er på vej hjem fra dyrlægen, men bilen vil ikke rigtig i fjerde gear, og han tager den længste omvej, for han er ikke tryg ved situationen.

"Hvad nu hvis Torkild ligger livløs på grund af dehydrering eller har nippet til roundup dunken, og det alligevel ufortyndet er mere giftigt, end kaffe. Åhhh, havde jeg dog bare ikke haft så dårlig en dag, den dag jeg kom til at lukke ham inde, så havde vi været mange problemer foruden," tænker Jens Jørgen. 

Lige da Jens Jørgen kører ind på gårdspladsen, ringer dyrlæge Pedersen og siger, at nu er han tilbage igen og Karen desværre har brækket benet to steder, og han vil gerne have lidt hjælp af Jens Jørgen, og bilen bliver omgående vendt.

Pedersen laver en lidt alternativ forbinding, da gips ikke lige er hans stærkeste side, men tape har han masser af, så nu står der MÆLKEN TILBAGEHOLDES på hele Karens ben.

AFSNIT 14 - Forfattet af Tina Risager, Føvling

Jens Jørgen kørte hjem med den noget døsige Karen. Dyrlæge Pedersen havde sagt, der nok vil gå noget tid inden hun var sig selv igen. Han var jo ikke vant til at behandle mennesker med heste medicin, så måske havde Karen fået lidt for meget. 

Hjemme igen griber Jens Jørgen et par grønne Arla mælkekasser, som Karen kan ligge sit ben på. På vej over gårdspladsen opdager han, at døren til kemirummet står åben.

I det samme hører han hylende sirener. En politibil kommer med stor fart ned af indkørslen.

Åh nej tænker Jens Jørgen. Han havde jo stjålet mælkekasserne nede ved købmanden og låst Torkild inde i kemirummet.

Den ene betjent kommer hen til Jens Jørgen og viser ham et stykke papir.

Har du set ham her, spørger betjenten?

På papiret er der et billede af Torkild...

Afsnit 15 - forfattet af Mette-Marie Clements, valby

"Det tror jeg måske nok jeg har, det var vist den seneste kontrollant, jeg havde besøg af, og jeg kan se, at han ikke er helt færdig derude, eftersom døren stadig står åben."

Det er ikke helt samme historie som politiet var bekendt med, og som Torkild tidligere havde indtalt på chefens telefonsvarer, så Jens Jørgen må lige forklare sig lidt tydeligere, og de går ind i køkkenet.

Politiet undrer sig lidt over, hvordan der ser ud efter ildebranden i adventskransen og ikke mindst Karen, der sidder midt i rummet stablet op med Arlakasser, og teksten på hendes ben giver også politiet et smil på læben.

Politiet fortæller, at Torkild er bragt til hospitalet stærkt dehydreret.

"Jens Jørgen, hent lige et par stænger kringle i fryseren og lav en spand kaffe, det her kan vist godt trække lidt ud," sagde Karen med rystende stemme...

Afsnit 16 - skrevet af Bodil Christensen, Vrå

 

Mens Jens Jørgen febrilsk forsøger sig med det huslige, har Karen som sædvanligt overtaget ordet. Hun insisterer på, at det hele er en misforståelse og mens den ene betjent går ud i kemirummet for at finde beviser, får Karen forklaret den anden betjent, at Torkild selv var skyld i hændelsen, da han provokerede Jens Jørgen med at ville se rummet for tredje gang samme dag. Den anden betjent kommer ind med Torkilds telefon. De får en lader tilslutter og det viser sig, seneste besked er fra Torkilds kone som skriver: Da du åbenbart vægter dit job højere en mig og ikke gider komme hjem om natten, har jeg valgt at flytte hen til Holger. Denne besked mener Karen absolut bevidner, at Torkild selvfølgelig ikke har været i stand til at tænke fornuftigt, når han havde disse private problemer kørende, mens han var på arbejde og det lykkes Karen at overbevise begge betjente.....

 

Afsnit 17- skrevet af Peder Kjeldgaard Gravesen

 

Torkild har det skidt, rigtig skidt da han forsvinder ud over marken. Det syder og bobler i hans mave som var det svovlsyre, han havde drukket. ”Hvorfor helvede havde han også drukket af den store beholder uden etikette på? Han troede at det var rensevand til sprøjten. ”Væk fra Karen og Jens Jørgen, bare væk”, tænkte han. Hvad kunne de mon ikke finde på? Murer ham inde i kælderen? Putte ham i gyllebeholderen? Eller fordre ham op til grisene? Det var mørkt og koldt og pløret føltes som vægtlodder om hans ben. Om ikke længe ville han slet ikke kunne bevæge sig ud af stedet. Heldigvis kommer han i tanker om at der sidder en chip i jakken, sådan en skiløberne har på for at de kan findes, hvis de forsvinder under en lavine. På et eller andet tidspunkt ville Mette savne ham og ville kontakte politiet som ville starte en eftersøgning med hunde og helikopter og de ville finde ham… Åh, arh, ih, uhh, det er som om hans kan mærke musklerne værke og regerer som om de har fået vokseværk…..

Afsnit 19 - forfattet af Leonora Ottzen, Vodskov

Karen har allerede lavet flere gode aftaler med betjentene, bla. får de hver fire stænger kringle med, som de kan spise på stationen og tage med hjem til familien. De har også fået nogle Arlakasser som de kan bruge til at opbevare julepynten på stationen, og betjentene afslutter afhøringen med resultatet: sag afsluttet.

"Nå - Jens Jørgen, den klarede jeg jo til bravour, og du er igen en fri mand, lige med undtagelse af, at nu kan du godt tage forklædet på og begynde at pynte til jul," sagde Karen.

Jens Jørgen havde allermest lyst til bare at gå i stalden, for han havde haft lidt problemer med noget yverbetændelse de seneste dage, da dyrene nok var kommet i anden række.

Han skulle lige huske at sætte noget rødt tape på halen af de køer, dyrlæge Pedersen havde penicillinbehandlet i går, da han var udgået for afmærkningstape.

I det samme ringer Arla...

Afsnit 20 - Forfattet af Birger Jessen Hansen

Tankerne for gennem hovedet på Jens Jørgen.

"...pencillin, mælk, risengrød, og hvad med nisserne?"

Men der faldt ro over ham, da den flinke Jesper fra Arlas transportafdeling kunne berolige med, at Arla på højeste niveau havde besluttet, i anledning af julen, at overse Jens Jørgens lemfældige omgang med de grønne Puch Maxi-kasser.

Det var den tankvognschauffør som reddede Karen, der havde iværksat, at Arla måtte overse de uheldige konsekvenser af Jens Jørgens grønne kasse-aktion, og således reddede tankvognschaufføren de daglige julekagesmagninger hos Karen og Jens Jørgen. 

Karen lovede til gengæld at bage et par kager til uddeling på Arlas hovedkontor.

Nu var den gode julestemning ved at indfinde sig, hjulpet godt på vej af den stigende mælkepris som...

Afsnit 22 - forfattet af Ditte Marie Jepsen, Aalborg

...desværre, ifølge artikel i Landbrugsavisen.dk 19. december, ikke så ud til at fortsætte i samme opadgående tempo, men Jens Jørgen var nu alligevel en glad mand.

Trods utallige brølere, som han måtte erkende at være skyld i på det seneste, var udfaldet jo gået forholdsvis godt, lige med undtagelse af Karens tilstand, men dyrlægen havde lovet, at hun snart var på "benene" igen.

Jens Jørgen går fløjtende rundt og sætter julepynten op, da Karen pludselig udbryder:

"Nu kører du ud og henter juletræet, og så kan du passende kører forbi hospitalet og se om Torkild stadig er indlagt og samtidig spørge, om det var hans bon på gåsen som kunne afhentes i Bilka og aflevere den, for Mette var jo nok ikke kommet hjem igen, efter sin julefrokost-flirt."

"Den bon har jeg allerede smidt væk, for den skulle være indløst inden 10. december, og de har nok heller ikke flere ænder i butikken pga. fugleinfluenza," sagde Jens Jørgen.

"Så inviterer du ham hjem til os juleaften," sagde Karen, og Jens Jørgen kører fløjtende af sted...

Afsnit 22 - forfattet af Åse Dissing

Jens Jørgen henter først juletræet, mens han lige spekulerer på, hvordan han får hilst på Torkild igen. 

I Informationen på hospitalet får han at vide, at Torkild allerede er blevet hentet af sin kone. Mette var kommet på andre tanker efter sin lidt hurtige beslutning om at søge andre græsgange. Jens Jørgen var lettet over beskeden, for han var ikke helt tryg ved at skulle fortælle hele sandheden ansigt til ansigt.

Af glæde over Torkilds tilstand beslutter Jens Jørgen at købe en sidste julegave til Karen, og glad og smilende kommer Jens Jørgen hjem igen. I postkassen finder Jens Jørgen, blandt en masse julekort, et brev fra overplanteværnstilsynet. 

Med lidt skepsis åbner han brevet og læser: Kontrolbesøg gennemført, alt fundet i orden. 

Under bemærkning stod: Indendørs vandhane og indendørs lyskontakt bedes etableret snarest i kemirummet, underskrevet af Torkild Thomsen.

Af lettelse giver Jens Jørgen Karen et smækkys og en ordentlig svingtur. Nu skal misteltenen op, og de sidste juleforberedelser på plads og så skal fryseren fyldes med hjemmebag igen...

Afsnit 23 - forfattet af Mette junge, Herning

Karen er ovenud tilfreds med Jens Jørgens femragende indsats med julepynten. For første gang i 28 år har han hjulpet med at finde nisserne frem, og Karen mener bestemt, at hun har hørt de rigtige nisser pusle rundt omkring på Enggården. 

"Du har lige en enkelt opgave mere, inden du er helt færdig til jul" siger Karen. 

"Nu sætter du traileren på bilen, og kører ned til købmanden med nogle læs grønne arlakasser her i formiddag, og resten kan du køre ned med, når vi har spist middagsmad, så det ser ordentligt ud ude på gårdspladsen til jul. Nu lover de jo storm i juledagene, så flyver de bare rundt i hele området." 

Jens Jørgen svarer promte. 

"Jeg gør det ikke, så sætter jeg hellere mejetærskeren ud bag ved laden, så der er plads til Arla kasserne i maskinhuset." 

Jens Jørgen brummer, "Danmarks Naturfredningsforeningsbevarelsesklub og min bare R.." mens han går ud mod maskinhuset, men kommer alligevel i tanke om, at det nok er bedst, at gøre som Karen siger, men.....

 

Har du mod på at runde vores julekalender af med det sidste afsnit, så send dit bud på afsnit 24 inden kl.15 fredag 23. december til konkurrence@landbrugsmedierne.dk. 

Afsnit 23 var skrevet af læser Mette Junge. Vi kvitterer med chokolade.

Faktaboks

  • Hver dag er der mulighed for at digte et nyt afsnit i vores julekalender. Vi skal have dit forslag inden kl. 24 på konkurrence@landbrugsmedierne.dk og belønner det bedste med æske lækker chokolade.'
  • Har du lyst til at runde årets julemysterium af, så send dit bud på afsnit 24 inden fredag 23. december kl.15.00.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle