Junker får 21 mio. kr. i fratrædelsesbonus

Christian Junker får en fratrædelsesgodtgørelse på 21 mio. kr., der svarer til lønnen i det efterfølgende år, hvor han står til rådighed for Danish Agro.

Christian Junker får til september, når han stopper som topchef hos Danish Agro, en fratrædelsesgodtgørelse på 21 mio. kr. Det skriver Finans med henvisning til selskabets regnskab.

Det er den største forklaring på, at vederlaget til direktionen på fire mand blev øget fra 23,8 mio. kr. i 2015 til 46,3 mio. kr. i 2016.

Christian Junker oplyser, at de 21 mio. kr. svarer til et års ekstra løn inklusive pension og feriepenge. I det år står Christian Junker til rådighed for Danish Agro, ligesom han er omfattet af en konkurrenceklausul.

"Jeg anerkender, at det er mange penge, og jeg er bevidst om, at det givetvis kan støde nogle landmænd. Men jeg skammer mig ikke over ordningen, som er fuldstændig markedskonform - dvs. i overensstemmelse med sædvane, når man fratræder stillinger på det her niveau," siger Christian Junker til Finans.

Danish Agros bestyrelsesformand, Jørgen Mikkelsen, mener, at lønpakken er rimelig.

"Vi har en ambition om at have dygtige ledere, som kan flytte virksomheden fremad, og så må man betale markedsprisen. Christian Junker har været alle pengene værd, og hans lønpakke - inklusive fratrædelsesvilkårene - er markedskonform," siger Jørgen Mikkelsen til Finans.

Relaterede

2. feb 00:00

Christian Junker fratræder

Den karismatiske topchef træder efter 30 år ud af selskabet og overlader styrepinden til vicekoncernchefen Henning Haahr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle