Justitsministeriet i hård kritik: Aflivning af mink lød som påbud - ikke opfordring

Justitsministeriet slår fast, at melding om at aflive alle mink i Danmark lød som et påbud - ikke en opfordring.

Det brev, Fødevarestyrelsen sendte ud til avlerne fredagen efter, regeringen besluttede at aflive alle mink, kan kun læses som et påbud.

Sådan lyder vurderingen i en generelt sønderlemmende kritik fra Justitsministeriet af forløbet.

Fødevarestyrelsen har ellers været ude og sige, at man hele tiden har ageret som om, at der var tale om en opfordring til at aflive alle mink. 

Dette afviser Justitsministeriet fuldstændig:

"(...) at Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til alle minkavlere i Danmark – uanset om brevet kan kategoriseres som en afgørelse – er formuleret på en sådan måde, at brevet kan opfattes som et generelt påbud om aflivning af mink", skriver Justitsministeriet.

lød som påbud

Ministeriet tilføjer, at regeringens mundtlige udmeldinger ligeledes får meldingen til at lyde som et påbud - og ikke en opfordring.

"(...) må det antages, at disse udmeldinger, hvoraf det ikke fremgik, at der manglede hjemmel til aflivning af mink uden for zonerne, i den konkrete situation har forstærket indtrykket hos minkavlerne af, at myndighederne kunne udstede påbud (...)", lyder det i Justitsministeriets redegørelse.

Samlet er der smæk til myndighedernes ageren i sagen fra ministeriet:

"Justitsministeriet finder således efter en samlet vurdering, at forløbet må betragtes som kritisabelt og beklageligt", lyder det.

blev enige om brev med 'skal' over 30 gange

I regeringens egen redegørelse lyder det, at Miljø- og Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen var enige om, at brev, der indeholdt ordet 'skal' over 30 gange, ikke skulle lyde som påbud.

"Det var Miljø- og Fødevareministeriets umiddelbare opfattelse, at brevet til minkavlerne af 6. november ikke skulle læses som et påbud eller en instruks fra myndighederne om at aflive uden for zonerne, og at Fødevarestyrelsen var enig heri", fremgår det af redegørelsen.

Her lyder det desuden, at Fødevarestyrelsen faktisk var bekymret for den manglende lovhjemmel:

"(...) Fødevarestyrelsen rejste en bekymring om, hvorvidt brevet til minkavlerne af 6. november kunne læses som et påbud eller en instruks fra myndighederne om at aflive uden for zonerne, som der ikke er hjemmel til".

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle