Jysk kvægbrug sættes til salg for 127,5 millioner kroner

Et stort midtjysk kvægbrug er netop udbudt til salg. Der er mulighed for at tilkøbe et biogasanlæg.

Et af de større jyske kvægbrug er netop udbudt til salg. Det drejer sig om Fårup Overgaard ved Rødkærsbro.

Der er køer og kvier på to ejendomme og herudover medfølger fire andre ejendomme, hvoraf én er med grisestalde. På hovedejendommen er der 516 sengebåse til køer og på kvægejendom nummer to er der plads til 80 goldkøer i dybstrøelse samt cirka 360 pladser til opdræt.

Fårup Overgaard er udbudt til 127,5 millioner kroner, og der er herudover mulighed for at tilkøbe et biogasanlæg med en årlig produktion på tre millioner kubikmeter ren metan.

Der medfølger 464,47 hektar, som overvejende er JB 2-4.

Mægler Berg Risager fra Nybolig Landbrug Berg Risager betegner Fårup Overgaard som en velarronderet ejendom med gode muligheder for fremtidig drift og udvikling samt udvidelse. Bedriften er effektiviseret med gode resultater og høj produktivitet.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle