Jysk kvægbrug udbydes til salg for 64 mio. kr.

Stort midtjysk kvægbrug med tilladelse til 750 køer er netop kommet på ejendomsmarkedet.

Det er en rigtig udviklingsbedrift med god afstand til by mv., skriver EDC-mæglerne fra Videbæk om ejendommen Højgård ved Brande, som mægler Jan Vistisen netop har udbudt til salg.

Bedriften har et nyere produktionsapparat og tilladelse til ca. 750 malkekøer. Der medfølger 369 hektar produktionsareal.

Prisen er sat til 64,25 mio. kr.

Ejendommen består af otte enheder, hvor malkekøer og småkalve er opstaldet på hovedejendommen. Her er der i 2018/2019 opført et nyt malkecenter med en dobbelt 16’er malkestald fra GEA. Kostalden rummer 450 sengepladser og der foreligger tilladelse fra december 2017 til at opføre en yderligere kostald på 4.000 kvadratmeter.

Opdræt opstaldes på nærliggende ejendom.

Markdriften passes af lokal maskinstation på fastprisvilkår. Den årlige EU-støtte beløber sig til 1.030.000 kr.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle