En række jyske borgmestre siger nej til forslag til områder, der kan udtages til naturnationalparker. Flere politikere mener, at borgmestrene er for hurtigt ude med deres kritik.
En række jyske borgmestre siger nu fra over for miljøminister Lea Wermelins (S) forslag om at omdanne en række områder til naturnationalparker.
Det skriver Jyllands-Posten.
Naturnationalparker er naturområder, hvor der ikke må dyrkes landbrug. Der skal udtages urørt skov og udsættes store græssende dyr, som for eksempel heste eller køer.
Efter knap 200 forslag til nye naturnationalparker fra borgere, kommuner og andre aktører har Miljøministeriet onsdag udsendt en liste over 23 mulige naturnationalparker.
Et af forslagene er Rold Skov i Rebild Kommune.
Men sådan skal det ikke gå, hvis det står til borgmester Leon Sebbelin (R).
"En del af vores skov er udlagt som urørt skov, mens der produceres supercertificeret træ i meget af resten. Træ, der kan bruges til at fortrænge beton i byggebranchen. Derfor siger vi nej til at omlægge til naturnationalpark, hvor man ikke må producere træ", siger han til avisen.
Også den socialdemokratiske borgmester i Thisted Kommune, Ulla Vestergaard, siger, at man er godt tilfreds med Nationalpark Thy - og helst ikke ser den omdannet til naturnationalpark.
"Vi har et fantastisk brand med Nationalpark Thy. Hvorfor skal man opfinde en ny betegnelse og udvande vores nuværende brand? Derfor siger kommunalbestyrelsen i Thisted nej tak til en naturnationalpark", siger hun.
Også Venstre-borgmestrene Karsten Nielsen og Steen Vindum fra henholdsvis Læsø Kommune og Silkeborg Kommune afviser naturnationalparker i kommunerne.
De 23 udvalgte forslag er fordelt på 11 gamle skovegne som Mols Bjerge, to hedeegne, syv klitplantager som Skagens Odde samt tre mindre områder, der sikrer geografisk spredning såsom Svanninge Bakker.
For hurtigt ude med kritik
Borgmestrene er dog for hutigt ude med deres kritik. Det mener miljøordførerne fra Enhedslisten og De Radikale.
Det er sammen med netop Enhedslisten, De Radikale og SF samt Alternativet at S-regeringen har lavet aftalen om naturnationalparkerne.
Peder Hvelplund, miljøordfører for Enhedslisten, siger, at der skal handles på det, han kalder en "biodiversitetskrise".
"Det er åbenlyst, at det, der er brug for, er store sammenhængende arealer, hvor naturen får lov til at råde. Det anser jeg for at være en bunden opgave, som vi skal løse, og det hører jeg også, at der er bred opbakning til".
"Jeg synes, det er lidt tidligt, at man er ude med en kritik. Vi har haft eksperter til at udpege de områder, hvor der er potentiale for at kunne sikre biodiversitet. Og nu vil der komme en proces, hvor der i de områder, der er udpeget, vil være en inddragelse af borgere og lokale organisationer, så vi netop kan få ryddet nogle af de myter af vejen, der måtte være til det her", siger Hvelplund.
I naturnationalparker skal der udtages urørt skov og udsættes store græssende dyr. Eksempelvis heste eller køer.
Zenia Stampe, miljøordfører for De Radikale, forstår bekymringerne fra borgmestrene, men selve processen begynder først nu, minder hun om.
"Vi skal i gang med en dialog med de lokale aktører i de udvalgte områder, og i stedet for at melde fra på forhånd kunne det have været rart at have den dialog".
"For det kan godt være, at nogle af de bekymringer, som borgmestrene har, at dem kan man tage højde for i de enkelte naturnationalparker. Det er ærgerligt, at vi ikke får muligheden for at skabe disse fanatiske områder, bare fordi vi ikke har haft dialogen", siger Stampe.
/ritzau/
Faktaboks
Det er den politiske aftalekreds, der i sidste ende beslutter, hvor de ti naturnationalparker skal placeres. Aftalekredsen består af regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet,
Det ventes at ske i december 2021.
