Kæmpe kvægbrug skal på tvangsauktion

En af de større konkurssager i dansk landbrug ender nu på tvangsauktion.

13 ejendomme, godt 983 hektar og lidt flere end 1.100 køer plus opdræt skal tirsdag den 12. december på tvangsauktion ved Retten i Aalborg.

Ejendommene med tilhørende aktiver har tilhørt Bøje Pedersen med familie. De gik personligt konkurs 31. juli 2017.

Siden da har ejendommen været udbudt til salg via mægleren Evald Borup, og der er ifølge kurator Rune Hyllested, Storm Advokater, sket en optimering af bedriften med henblik på at sikre det størst mulige afkast i mælkeproduktionen og planteavlen.

Ejendommen har hidtil været udbudt til 172 millioner kroner, og er i øjeblikket den dyreste kvægejendom, som er til salg.

For kurator Rune Hyllested har det været en af de største landbrugskonkurser, han har været involveret i.
Panthaverne i ejendommen er Nykredit og Jyske Bank.

Af de 983 hektar er 824 hektar i omdrift. Der er staldkapacitet til 1.227 køer.

Rettet 1. dec. kl. 12.47: Der stod et sted ved en fejl "køer" i stedet for "hektar".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle