Kæmpe producent af malkerobotter køber op

DeLaval har købt Milkrite | InterPuls.

Milkrite | InterPuls, der leverer komplette malkepladsløsninger til mælkeproducenter verden over, er blevet opkøbt af DeLaval. Selskabet har hidtil været ejet af Avon Rubber.

Joakim Rosengren, President & CEO i DeLaval, glæder sig over opkøbet.

”Vi er stolte over at kunne byde velkommen til milkrite | InterPuls i DeLaval Group. Milkrite | InterPuls er en meget succesrig virksomhed med et stærkt brand og er anerkendt af mælkeproducenter verden over”, siger han i en pressemeddelelse.

Milkrite | InterPuls vil blive kørt som et selvstændigt firma i DeLaval organisationen, dog vil Craig Sage, administrerende direktør i milkrite | InterPuls, rapportere direkte til Joakim Rosengren.

Paul McDonald CEO i Avon Rubber peger på, at milkrite | InterPuls har været en vigtig del af Avon Rubber i flere år.

”Men nu synes bestyrelsen, at det det rigtige tidspunkt at sælge virksomheden. Vi tror på, at milkrite | InterPuls under det nye ejerskab får mulighed for fortsat at blomstre og vokse i fremtiden”, siger han.

Handlen er betinget af godkendelse fra relevante konkurrencemyndigheder.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle