Der er udskrevet Folketingsvalg og LandbrugsAvisens chefredaktør Christian Friis Hansen har denne kommentar.
Så har statsminister Mette Frederiksen (S) udskrevet det folketingsvalg, som mange har ventet på ganske længe. Det afholdes 1. november.
Man kan bestemt diskutere, om det lige nu er en god idé at lade landet mere eller mindre gå i stå i flere uger, fordi et utal af både dramatiske og samfundsafgørende begivenheder trænger sig på. Men sådan er det nu engang, og så er valget til landets parlament faktisk ingen ligegyldig ting.
Vi lever i dramatiske tider. Her tænkes ikke kun på de begivenheder i Østersøen med formodet terror mod gasledninger. De er som enkeltepisoder skræmmende nok i sig selv, fordi de uden tvivl er et resultat af 'bevidste handlinger', som det hedder, og nærmest kun kan være udført af stater. Særligt interesserede kan i øvrigt kaste et blik på den såkaldte Zilmer-rapport, der blev udgivet forleden. En beskrivelse af den øjeblikkelige sikkerhedspolitiske situation i verden, og den er bestemt ikke læsning for sarte øjne.
Det virkeligt dramatiske er også, at vi formentlig lever i én af de mest afgørende omstillingsperioder i historien. Klimaforandringer har sat bevægelser og politiske beslutninger i gang, som vi kun perifert kender konsekvenserne af. Og som vores lovgivende politikere heller ikke kender de fulde konsekvenser af.
Så hvem skal man lytte til på det politiske kræmmermarked? Hvem synger den sødeste sang? Hvor høres falske toner? Hvem oversælger og hvem fortier? Hvordan skelner man overhovedet det enorme opbud af politiske partier fra hinanden? Hvorfor mener nogle noget andet end sidst, bare fordi de nu står efter et andet partibogstav?
Mit første råd skal være at lytte meget godt efter, hvem der tør at udstille deres egen tvivl og usikkerhed over, hvad konsekvenserne af vores gigantiske klimaomstilling bliver. De historisk store investeringer, der skal foretages, koster jo noget, som alle andre investeringer gør. Men spillereglerne er bare ændret i forhold til traditionelle investeringer, for tilbagebetalingen skal ikke regnes i kroner og øre, men i en bedre verden, så at sige.
Men ingen på Christiansborg, ingen, har for alvor beskæftiget sig med og forberedt befolkningen på, at disse investeringer kommer til at koste noget. Og det 'noget' er levestandard. Vi oplever lige nu en - ganske vist - dramatisk forpremiere på, hvad fordyret energi betyder for hele kloden. Men selv i en mere afdramatiseret form vil opbygningen af grøn energiforsyning koste gigantiske summer, og det kommer til at gå ud over vores levestandard.
Så lyt ikke til dem, der blot vil snakke visioner og fremtidsplaner, lyt til dem, der tør byde ind på konsekvenserne af disse planer.
Mit andet råd er at lytte til dem, der vil samarbejde. Tiden er ikke - har den i grunden nogensinde været det? - til frugtesløs fløjkamp og ligegyldig verbalboksning. Tiden er til langtrækkende, brede forlig, der sætter en holdbar kurs på tværs af skiftende regeringer.
De partier og politikere, der for alvor bekender sig til denne tankegang, er værd at lytte på.
Især når det gælder landbrugs- og fødevareklyngen, for den har om nogen brug for linjer udstukket for mere end en valgperiode, som det var tilfældet med landbrugsaftalen fra sidste år indgået af nærmest samtlige partier i Folketinget.
Det turde vel være gået op for de fleste, at selvforsyning er det nye sort - ikke mindst når det gælder fødevarer. Og at et velfærdssamfund blandt andet finansieres af de eksportkroner, som landets virksomheder hiver hjem. Nogle partier snakker uforpligtende om vigtigheden af et liv på landet, andre har det som en grundlæggende del af deres parti-DNA. Lyt til dem, der har det som en del af deres identitet.
Og da ethvert valg handler om at dele sig efter anskuelse, er det aller vigtigste at stemme.
