Københavnsk oksekød indeholdt salmonella

Der er fundet salmonella i et oksekødprodukt, og kødet bliver derfor trukket tilbage ifølge Fødevarestyrelsen.

Der er fundet salmonella i hakket oksekød fra firmaet Frank’s Kød Engros i København, der derfor tilbagekalder hakket oksekød 12 procent.

Det hakkede kød, som der er fundet salmonella i, er produceret 23. april og mindst holdbart til 24. april. Det fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Med andre ord er sidste holdbarhedsdato altså overskredet, men det kan ifølge Fødevarestyrelsen ikke udelukkes, at nogle af køberne har frosset kødet ned, og derfor er det vigtigt at få advarslen ud.

Hakkekødet er blevet solgt til forskellige firmaer på Sjælland. Det gælder blandt andet Lynge Kro i Lynge, Café Hanne i Kastrup og Orion i Hillerød.

Hvis varerne ikke varmebehandles eller gennemsteges, kan der opstå salmonella-infektion.

Symptomerne er blandt andet diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.

Fødevarestyrelsen anbefaler forbrugere, der har købt det dårlige kød at levere varen tilbage til leverandøren eller kassere den.

 

Faktaboks

Der er fundet salmonella i hakket oksekød fra firmaet Frank's Kød Engros i København, som tilbagekaldes.

En række virksomheder har købt hakket oksekød 12 procent, som der er fundet salmonella i. Det gælder de her virksomheder:

  • Choice Convenience, Hans Knudsens Plads 1, 2100 København Ø
  • Genz Kød, Slagtehusgade 46, 1715 København V
  • Café Hanne, Skottegården 6, 2770 Kastrup
  • Junkers Lækre Mad, Malmbjergvej 1, 2850 Nærum
  • Lynge Kro, Højrisvej 22, 3540 Lynge
  • Orion, Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
  • Pibemølle, Højbjergvej 32, 3200 Helsinge
  • Skindbuksen, Lille Kongensgade 4, 1074 København K

Kilder: Fødevarestyrelsen

Emneord

salmonella

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle