Købte sin egen ø: Landmand og erhvervsmand køber igen op i fynske øhav

Landmand og erhvervsmand Kurt Brusgård Poulsen har nu købt 200 hektar skov på Tåsinge. Tidligere købte han hele Siø.

Kurt Brusgård Poulsen og hans familie, der i januar købte øen Siø, samt Siøgaard med tilhørende svinestalde, har nu endnu en gang haft den store pengepung op i jagten på sydfynsk ø-jorde.

Han har nemlig netop købt 200 hektar skov på Tåsinge, og dermed ejer Kurt Brusgård Poulsen sammen med sin familie al skov på Vemmenæs på den østlige kyst af øen.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Planen er at bruge hele Siø til produktion af majs. Det skal bruges som foder til hans store kvægbesætning på Tåsinge.

Købsprisen for øen Siø, som Kurt Brusgård Poulsen erhvervede sig i januar er hemmeli, men øen var i første omgang udbudt til 39 mio. kr. og fik senere skåret 6,5 mio. kr. af udbudsprisen.

Foruden landbruget Andekærgård er den fynske landmand tæller hans portefølje også selskabet Fynske Specialiteter ApS, ligesom han ejer en del af industrivirksomheden Stål & Plast.

Det har gjort både ham og familien til mangemillionærer. Egenkapitalen i familiens holdingselskab er på over 70 mio. kr., og i Kurt Brusgård Poulsens eget private selskab står der knap 150 mio. kr.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle