Kød optræder lige så hyppigt i danskernes aftensmåltid i 2019 som i 2016. I det hele taget har danskerne svært ved at forholde sig til bæredygtighed i køkkenet, viser undersøgelsen Madkultur19, der i år tager pulsen på danskernes forhold til råvarer.
Der har aldrig før været så stort fokus på klimaforandringer og bæredygtighed, som der er nu. Alligevel laver danskerne aftensmad, som de altid har gjort. Det vil sige aftensmad, hvor mere end 3 ud af 4 måltider indeholder kød.
Det skriver Madkulturen i en pressemeddelelse på baggrund af resultatet af den årlige befolkningsundersøgelse, Madkultur19.
"Kødet har stadig en altdominerende rolle i danskernes aftensmad. Faktisk spiller kødet hovedrollen i hvert andet måltid", siger Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen, som udgiver undersøgelsen.
I 54 procent af de aftensmåltider, hvori der indgår kød, er kød nævnt som hovedingrediensen. Det var præcis det samme resultat i 2015, hvor organisationen sidst undersøgte kødets rolle på de danske tallerkener. Det er især de ældre og folk på landet, der spiser kød til aftensmad, viser Madkultur19.
Langt fra FNs verdensmål
Når danskerne køber takeaway er kødforbruget faktisk steget. I 2016 indeholdt 75 procent af aftensmaden, købt som takeaway, kød - i 2019 var det steget til hele 92 procent.
I det hele taget har mange danskere har svært ved at forholde sig til bæredygtighed i køkkenet. Hele 65 procent tænker i lav grad eller slet ikke over bæredygtighed, når de sammensætter aftensmåltidet. Kun 11 procent af os tænker i høj grad over det, viser undersøgelsen.
Det står i stor kontrast til, at hver danskers klimaaftryk i dag er omkring tre ton CO2 per år - alene på mad. Hvis vi skal følge FNs klimapanel, så bør hver verdensborger samlet set kun udlede omkring fire ton CO2 om året.
Mange vil gerne
Madkultur19 viser også, at mange - især kvinder - gerne vil skære ned på kødet og leve mere bæredygtigt, men at især de ældre har svært ved at se alternativer til kødet.
Det har de yngre generationer nemmere ved. For eksempel svarede 15 procent af de unge, at de spiser kikærter, linser eller bønner minimum én gang om ugen. Kun tre procent af de ældre gør det. Også kendskabsgraden til bælgfrugter, som linser, kikærter og bønner kaldes, er markant højere blandt de unge end blandt de ældre.
Undersøgelsen viser, at danskerne tænker mere over bæredygtighed og i højere grad vurderer aftensmåltidet som klimavenligt, når maden er hjemmelavet, end når menuen står på færdigretter og takeaway. Mere end tre gange så mange mener, at deres aftensmad var klimavenlig i de måltider, der var helt eller delvist tilberedt hjemme på køkkenbordet, sammenlignet med de måltider hvor alt kom udefra.
"Det kræver lidt flere køkkenkompetencer og et andet råvarekendskab at få grøn mad til at smage lige så godt, som det vi kender med kød. Det er livslange vaner, der skal ændres, men selvfølgelig kan vi lære det," mener Judith Kyst.
Spørgeskemaet der ligger til grund for undersøgelsel blev sendt ud og besvaret af 2189 repræsentativt udvalgte danskere i perioden 3. september til 19. september 2019. Indsamlingen af besvarelser blev fordelt repræsentativt på hverdage og weekender.
OBS. artiklen er ændret kl. 14.35 med antal af besvarelser i undersøgelsen.
