Kødgrossist: Forkert at fremstille plantefars som 'kød'

Dansk Supermarked får kritik for, at de til at starte med kategoriserede hakket plantefars som oksekød.

Kasper Jakobsen, formand for FødevareDanmark og direktør for Randers Kød Engros ApS, harcellerer i en artikel hos Politiken over markedsføringen af Naturli' hakket hos Bilka.

Det vegetabilske produkt kan først købes fra 2. januar, men supermarkedet havde lagt det op på deres hjemmeside blandt deres oksekødsprodukter.

"Du sælger det som en anden vare. Hvis du lægger den ned i disken ved siden af kødet, så er formålet, at folk skal tage varen, når de kommer der. Der er oven i købet et billede af en ko på", siger Kasper Jakobsen om kategoriseringen hos Bilka.

Bilka har nu valgt at fjerne produktet fra hjemmeside.

Plantefarsen vil i deres supermarkeder være at finde ved siden af kødprodukterne, og Dansk Supermarked, som ejer Bilka, mener, at danskerne er dygtige til at navigere blandt produkterne.

De forklarer om deres tilgang:

"Mange vil gerne engang imellem have en kødfri dag, men det kan være svært at vide, hvad man skal sætte i stedet for kødet", siger Mads Hvidtved Grand, kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked, til Politiken.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle