Kønssorteret sæd giver sidegevinst på krydsningskalve

Alene avlsfremgangen kan betale for brugen af kønssorteret sæd. Krydsningskalvene har samtidig en merværdi på cirka 600 kr. i forhold til renracede tyrekalve.

Brugen af kønssorteret sæd (KSS) giver mælkeproducenter med køer af stor race en mulighed for at målrette og regulere deres avl af kvier til besætningens behov, og at de kan inseminere en del af besætningens køer med sæd af kødkvægtyre. De krydsningskalve, der kommer ud af det, kan være en gevinst for både mælkeproducenten og den kalveproducent, der opfeder kalvene.

»At producere krydsningskalve på en dårligste del af køerne og KSS på kvier og yngre køer er den rigtige måde at gøre det på,« siger teamleder Anders Fogh, VFL Kvæg.

»Det betyder jo nemlig, at man både opnår en højere pris for kalvene, end tyrekalve af ren malkerace kan give, og et betydeligt avlsmæssigt løft som et resultat af KSS. Faktisk er den avlsmæssige fordel stor nok til at betale hele udgiften til KSS, og der frigøres samtidig dyreenheder, der kan bruges til mælkeproduktion«

Pris for krydsningskalve?

Konsekvensen af at bruge KSS og kødkvægssæd på en varierende del af køer og kvier i en modelbesætning på 200 køer er beregnet til et forøget dækningsbidrag på 15.000 - 24.000 kroner - primært som resultat stigningen i avlsmæssig værdi.

Kendt ukrudtsmiddel bliver forbudtMark 7. december · 15:36

Brugen af KSS betød, at op til 40 krydsningskalve kunne sælges, og de blev i beregningen prissat til 750 kr. ekstra for tyrekalve og 50 kr. ekstra for kviekalve, men den reelle merpris for krydsningskalvene er uafklaret.

Men det er beregnet, at hvis gennemsnittet af kvie- og tyrekalve koster omkring 600 kr. mere end en Holstein tyrekalv uden kiloregulering, har krydsningskalven samme restbeløb pr. foderdag, hvis begge kalve leveres til Dansk Kalv. Fra praksis kendes eksempler på, at kalveproducenter kan betale op til 1.000 kr. mere for en krydsningstyrekalv og stadig have samme restbeløb pr. dag som for en ren Holstein tyrekalv. For en krydsningskviekalv kan der kun betales cirka 200 kr. eksta.

»Men markedet må afgøre priserne, når praksis bliver mere udbredt,« siger Anders Fogh.

KSS er dog ikke en nødvendighed for at producere krydsningskalve på en del af køerne. Beregninger har vist, at en besætning kan øge sit DB med 500 kr. pr. årsko ved at sænke udskiftningsprocenten med 3,5-4 procentpoint samtidig med, at 30 procent af køerne insemineres med sæd af kødkvæg.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu