Kalveformand: Den høje kødpris er nødvendig, hvis vi skal eksistere

Kalveproducenternes formand gør status på to gode år - og en usikker fremtid.

Prisstigningen på kalvekødet i løbet af 2021 var kærkommen og skaber et godt udgangspunkt for 2022. Sådan lyder det fra Rasmus Alstrup, kalveproducent ved Videbæk og formand for foreningen Danske Slagtekalveproducenter i en nyhedsudtalelse.

Han betegner 2021 som et turbulent år, hvor coronarestriktioner i første halvår gav udfordringer med afsætningen af kødet med en lav pris til følge. Billedet vendte i andet halvår, hvor noteringen endte med at blive historisk høj.

En høj pris på kalvekødet er dog også nødvendig for at dække de stigende omkostninger til blandt andet foder, mener Rasmus Alstrup. Længere fremme lurer de økonomiske usikkerheder som følge af CAP-reformen, som vil fjerne en del af den afkoblede støtte på jorden særligt hos kalveproducenterne. En reduktion af slagtepræmien vil også sætte spor i de kommende års regnskaber.

"Derfor er det særdeles kærkomment, at 2020 og 2021 har været gode år for os kalveproducenter", summerer Rasmus Alstrup op.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle