Med stort presseopbud fik Solveig Nørmark og hendes mand leveret nye kyllinger i Struer. De håber, at initiativet kan være med til at punktere nogle af forbrugernes fordomme.
Der kan allerede høres pip i massevis, mens lastbilen fra DanHatch bakker til i Struer.
Inde i stalden er kyllingeproducenterne Solveig og Jens Kristian Nørmark trukket i staldtøjet og står klar til at tage i mod de 32.000 små, nye gule beboere. Kyllingerne bliver kørt ind i tårne af grønne transportkasser og sluppet løs i den nyåbnede buffet på staldgulvet.
De næste 35 dage skal kyllingerne æde, drikke og vokse, indtil de, som så mange kyllingehold før dem, er klar til at blive kørt til slagtning hos fjerkræslagteriet HkScan.
Det er dog lidt anderledes denne gang - for aldrig har der været så mange tilskuere. Solveig Nørmark og hendes mand har nemlig åbnet deres produktion og fået sat kameraer op i stalden, der skal følge kyllingernes vækst døgnet rundt. Faktisk kan alle gå ind og se med i stalden, da kameraerne livestreamer til en hjemmeside drevet af Landbrug & Fødevarer.
Hun tror på, at initiativet kan være med til at punktere nogle af de fordomme og myter, som forbrugerne har, og derfor meldte hun sig selv frivilligt til at få sat kamera op i stalden.
"Vi er altid gået ind for at fortælle om, hvordan produktionen foregår, og det her var en god mulighed", siger 56-årige Solveig Nørmark.
"Der er brug for mere viden. Jeg synes, vi bliver beskyldt for ikke at behandle vores dyr ordentligt, og at vi mishandler dem - og er der noget, jeg ikke vil, så er det da det", siger hun.
På bedriften laver parret årligt 550.000 slagtekyllinger af racen Ross 308 om året i to stalde. Tirsdag fik de leveret 64.000 kyllinger, der går i to stalde.
(Artiklen fortsætter under billederne)
De daggamle kyllinger blev leveret af Danhatch. Foto: John Christensen
Inde i stalden blev kyllingerne sat ud til frisk vand og foder. I hver grøn transportkasse er der 100 kyllinger. Foto: John Christensen
Viser sårbarheder
Initiativet med kamera i stalden kommer efter dyreværnforeningen Anima i november 2021 efterlyste en kyllingeproducent, der var klar til at vise, hvordan produktionen i de konventionelle slagtekyllingestalde foregår.
Livestreamingen skal ligeledes være et indspark til debatten om opdræt af danske kyllinger, da flere supermarkedskæder som Salling Group og Rema 1000 har meldt ud, at de vil udfase den almindelige danske kylling i dele af deres sortiment og i stedet kun sælge langsomtvoksende kyllinger.
Og selvom seerne, der besøger livestreamen på hjemmesiden hvert minut kan følge med i, hvor mange kyllinger, der er taget fra på grund af sygdom og hvor stor dødeligheden er i stalden, er Solveig Nørmark ikke nørvøs for forbrugernes reaktioner.
"Det gør os sårbare, men jeg mener, at jeg kan stå ved det, jeg laver - lige meget hvilken kylling jeg laver", siger Solveig Nørmark.
"Jeg tror på, at vi kan omvende nogle. Vi kan ikke nå alle, men vi kan godt nå nogle, der vil sige 'aha, er det sådan det foregår'", siger hun.
Formand for L&F Fjerkræ Martin Hjort Jensen er af samme overbevisning.
"Det gør os sårbare, men det er en god sårbarhed, for vi er stolte af det vi viser frem", siger han.
Der dør i gennemsnit 2-3 procent af kyllingerne pr. hold.
(Artiklen fortsætter under billederne)
Der sidder to kameraer i stalden samt et udenfor. Foto: John Christensen
Der var mødt en del lokale medier op for at følge indsættelsen. Foto: John Christensen
Brug for mere viden
Inde i stalden breder de nytilkomne kyllinger sig langsomt mere ud over gulvet. Solveig Nørmark går og klapper lidt, mens hun sætter kyllignerne ud, for at de ikke render mod døren og ikke kommer for tæt på hende.
Hendes mission er at vise, at dyrene har det godt i stalden.
"Nogle forbrugere tror, at kyllingerne går meget tæt sammen, og det kan jeg afvise. Men de må også forstå, at det her ikke er en hobbybesætning, det er en profesionel produktion", siger hun.
Og at der kan være brug for oplysning, kan der være noget om, siger Martin Hjort Jensen.
"Der er et vidensgab mellem forbrugerne og os herude på landet", siger Martin Hjort Jensen, og kalder kameraerne den 'ultimative åbenhed'.
Han bakkes op af en forbrugerundersøgelse, som organisationen fik lavet og udgivet i december.
"Undersøgelsen viser, at forbrugerne gerne vil have dansk kylling, men der er forestillinger om, at kyllingerne ikke går frit eller har fri adgang til vand eller foder. Vi kan bruge rigtig mange penge på oplysningskampagner, men jeg tror på, at det her, hvor forbrugerne kan kigge med 24/7 kan punktere nogle myter", siger han.
Det store presseopbud tager Solveig Nørmark i stiv arm, hun fortæller gerne.
"Vi har lavet en aftale min mand og jeg. Jeg er bedst til at snakke, og han er bedst til at arbejde", siger hun og griner.
Pressen måtte dog ikke komme med ind i stalden, da parret tidligere har oplevet, at hele deres besætning måtte slås ned på grund af salmonella-smitte.
"Så det har vi stor respekt for, det er virkelig ikke for sjov, at vi har smittebeskyttelse", siger Solveig Nørmark, der derfor naturligt også er bekymret for fugleinfluenzaen, der stadig spredes i Europa.
Vil du gerne have et kig med ind i stalden? Du kan se med her.
Faktaboks
Værd at vide om det, man ser, på livestreamen
Ifølge L&F er det 'virkeligheden' i stalden, der vises, og den kan se ubamhjertig ud, derfor forklarer Martin Hjort Jensen herunder:
- Der vil være timer, hvor lyset er slukket. Ligesom alle andre, skal kyllingerne sove, og derfor vil der være intervaller af seks timer, hvor lyset i stalden er slukket, og man som seer ikke kan se noget.
- Man kan opleve, at kyllingerne klumper sammen, men det er ifølge L&F ikke fordi, der mangler plads i stalden, men fordi kyllingerne er flokdyr.
- På et tidspunkt smider kyllingerne sine dun og får fjer i stedet. I den periode kan nogle af dyrene se afpillede og "bare" ud, men det er ikke et tegn på mistrivsel eller sygdom.
- Når kyllingerne strækker benet, mens de ligger ned, er det ikke et tegn på dårligdom, men helt normal adfærd.
- Kyllinger kan ikke svede, og derfor ventilerer de ved at åbne munden. Det kan derfor ligne, at de går og hiver efter vejret, men det er ikke fordi, de mangler luft, men fordi de tilpasser temperaturen.
