Kameraer sættes op ved fold - skal afsløre spring- og krybeulve

Kryber ulvene under det ulvesikrede hegn ind til fårene? Eller springer de? Det skal nu afsløres.

Fårehyrde Jørgen Blazejewicz, Storålam, har aftalt med Naturstyrelsen, at de sætter kamera op om en fold med 70 af hans får. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Baggrunden er, at han fortsat mister får, trods ulvesikrede hegn. Han har ikke fundet fejl på hegnene, hvor der sker angreb - og en fold har endda haft ekstra spænding på ledningerne.

Den kameraovervågede fold er på to hektar.

"Dermed håber vi at få dokumentation for, om det er ulve, der springer over hegnet, eller hvad der foregår. Det er en fold med godt med græs, og den er så lille, at det bør være muligt at overvåge folden", siger Jørgen Blazejewicz.

Ugens handel: Landmand køber sin Claas-tærsker nr. 17Maskiner 23. november · 15:26

Staten har betalt for knap 45 km ulvesikret hegn. De 35 km er på arealer, Naturstyrelsen selv ejer. De 10 km er på seks landmænds arealer, der samlet løber op i 132.456 kr.

Vi har hos Landbrugsavisen.dk tidligere spurgt Zoo i København, om en ulv kan springe over et ulvesikret hegn på 110-120 cm.

"Det er ingenting for en ulv. Også uden at røre strømmen. De ville nok trække sig lidt, hvis der er strøm i", siger han og fortæller, at når først én ulv har lært tricket, kan andre hurtigt gøre efter", fortalte kurator Flemming Nielsen, Københavns Zoo.

Vi har også berettet om et specialestudie, som for to år siden dokumenterede, at en ulveflok både sprang over hegn og krøb under - trods en strømstyrke på mellem 2400-4700 volt og et hegn på op til 105 cm.

I dag er den anbefalede spænding for ulvesikrede hegn fra Miljøstyrelsen på mindst 4500 volt. Men en spænding på op til 4700 volt afskrækkede ikke ulvene fra at kravle under eller hoppe, selvom de formentligt rørte ved tråden, når de kravlede under hegnet, viser forsøget.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu