Kamillehalm lige så godt som hvedehalm til smågrise
Tysk forsøg på en bedrift viser, at smågrise fungerer ligeså godt med tildeling af kamillehalm som hvedehalm.

Skulle man være i den situation at stå med noget så usædvanligt som et vognlæs kamillehalm, er der råd for det.

Kamillehalm er nemlig ganske udmærket at bruge i en svinebesætning. Det viser et praktisk forsøg på en svinebedrift i den tyske delstat Thüringen, skriver netavisen Agrarheute.

Gården har en svineproduktion, og derudover har ejerne specilaliseret sig i dyrkning af lægemidler, hvilket omfatter 400 hektar med kamille.

Kamille-halmen blev i et forsøg fra september 2017 til juni 2018 tildelt smågrisene på gården, og der blev sammenlignet med tildeling af hvedehalm.

Skifte til nyt smågrisefoder har øget tilvæksten med 1-2 kgSvin 4. april · 07:56

Forsøget bestod af fire gentagelser i en række stier med 28-29 smågrise pr. sti, og grisenes tilstand blev løbende overvåget fra indsættelse i stien frem til slagtning.

Resultaterne viser, at dyrenes stort set var på samme lave niveau med hensyn til øre- og halenekroser, uanset om de var tildelt kamillehalm eller hvedehalm. Det blev også målt, at den anvendte hvedehalm havde et meget lavt indhold af mykotoxiner, og kamillehalmen slet ingen.

Kamillehalmen blev også godt modtaget af smågrisene som fodermiddel med et forbrug på i snit 2,4 gram pr. dyr pr. dag. Det tilsvarende tal for hvede var 1,9 gram.

Det højere indtag af kamillehalm betød til gengæld en lidt lavere daglig tilvækst sammenlignet med hvede, formentlig på grund af mæthedsfaktoren.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle