Kampagne: Flere unge skal vælge en uddannelse indenfor fødevarebranchen

Målet med den nye kampagne, der går under navnet Future Food, er at få flere unge til at vælge uddannelser, der retter sig mod fødevarebranchen.

"Vores verden - din uddannelse" er mottoet i en ny kampagne, der går under navnet Future Food.

Bag kampagnen, der lanceres i dag tirsdag den 10. december, står otte markante organisationer: 3F, Landbrug & Fødevarer, NNF, Dansk Industri, GLS-A, JA, IDA og Food Nation.

"Future Food er en unik kampagne, der har samlet den danske fødevarebranche i en fælles indsats for at sikre, at vi i fremtiden har de skarpeste hjerner og de dygtigste hænder til at sikre en bæredygtig fremtid og bekæmpe klimaforandringer og producere fødevarer til hele verden," udtaler parterne bag kampagnen i en pressemeddelelse.

"Med kampagnen ønsker vi, at de unge skal få øjnene op for, at de kan få en kæmpe indflydelse på fremtidens bæredygtige fødevareproduktion, hvis de vælger en uddannelse i fødevareklyngen".

Kampagnen kommer til fokusere på at nå de unge på de sociale medier som Snapchat, Instagram, Facebook og YouTube. Løbende følges der op med aktiviteter, der rækker ud i klasseværelserne i både folkeskolen og gymnasiet.

Kampagnen er støttet er Promilleafgiftsfonden i 2019 og 2020.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle