Kampen mod svinepest er forberedt

De baltiske lande og Polen blev ramt i 2014. Tjekkiet og Rumænien i 2017, og i år er Bulgarien, og i sidste uge også Belgien kommet med på listen.

Med de to døde vildsvin i en belgiske by 15 km fra både grænsen til Luxembourg og Frankrig, tog sygdommen et kæmpehop fra Polen. Strækningen er på 1.000 km i luftlinje.

Spredningsmønstret tyder på, at smitten ikke skyldes smitte fra vildsvin til vildsvin.

»Det er overvejende sandsynligt, at det er madvarer henkastet i naturen, der har smittet de to vildsvin i Belgien«, siger dyrlæge Jan Dahl, L&F.

Han kalder det meget bekymrende, at afrikansk svinepest spreder sig på denne måde. Når det sker i Belgien, kan det også ske andre steder med en stor vildsvinebestand.

»Udbruddet understreger både, hvor vigtigt det er at undgå, at vi får en stor bestand af vildsvin i Danmark, og undgår ulovlig indførsel af madvarer«, siger Jan Dahl.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle