I den brede, unuancerede offentlige debat om ’en afgift på landbruget’ skelnes der ikke mellem forskellige former for udledning af CO2. Men det kunne være en god idé, for der er selvfølgelig forskel på biogén og fossil udledning.
Det hedder sig med idealet for medlemmer af Folketinget, at man skal kunne blive valgt uden nødvendigvis at være i besiddelse af en akademisk uddannelse. Postbudet såvel som cand. polit’en skal kunne repræsentere folket. Ikke desto mindre vælter det med akademikere i Folketinget, men desværre har ikke ret mange af dem en naturvidenskabelig baggrund. Af den grund kan det være uhyre pinefuldt for landmænd at bevidne eksempelvis den nuværende diskussion om ’en afgift på landbruget’, som det hedder.
Chefredaktørens kommentar
- er et journalistisk produkt, der skrives uafhængigt af ejer- og partiinteresser. Kommentaren er alene et udtryk for skribentens holdning.
Diskussionen handler nemlig i sin essens om at placere skyld. Og landbruget skal have en del af skylden. Det har landbruget i sagens natur også lige såvel som transportsektoren, modebranchen eller tungindustrien. Derom ingen tvivl.
Men det særlige for landbruget og skovsektoren er, at de som de eneste sektorer rent faktisk også har et optag af CO2, hvorfor store dele af udledningen altså kommer fra det, man kalder en biogén kilde. Tager man en lastbil, udleder den CO2 fra diesel, en fossil kilde. Tager man en ko, udleder den CO2 og metan fra græs og andet foder, en biogén kilde. Tager man landbrugets køretøjer som traktorer eller mejetærskere, udleder de CO2 fra diesel, en fossil kilde.
Det hele er CO2-udledning, men spørgsmålet er, om det giver mening at fastholde, at det er det samme?
I forhold til skyldsplaceringen giver det mening, idet vi jo i Danmark har forpligtet os til en reduktion af CO2-udledningen i forhold til 1990 på 70 procent, og skulle landbrugets optag af CO2 trækkes fra udledningen, ville det øge reduktionskravene for alle andre brancher. Derfor har landbruget ikke mange allierede.
Men ser man på klimaet og formålet med, at vi over hele jordkloden skal reducere udledningen af CO2, ja, så er det forkert at negligere, at klimaproblemerne nærmest udelukkende skyldes den fossile udledning. En voksende verdensbefolkning har - ikke mindst i den vestlige verden - siden industrialiseringen udvundet olie, gas og kul og på skuldrene af denne udvinding skabt vores moderne samfund. Deri ligger hovedårsagen til den øgede, menneskeskabte udledning, og deri ligger hovedårsagen til, at balancen er tippet. For al denne fossile udledning kommer jo fra kilder, der i millioner af år har ligget i undergrunden og ville være blevet liggende, hvis de ikke var blevet udnyttet.
Men deri ligger også hovedparten af udfordringen i at gøre noget ved sagen, for det vil kræve betydelige adfærdsændringer hos den enkelte, og den slags er ikke populært, og ikke noget, som politikere grundlæggende går til valg på. Så er det faktisk nemmere at lægge ’en afgift på landbruget’, fordi ganske få i grunden har forstået, hvad det egentlig betyder.
Heller ikke i vælgerkorpset.
