Danske virksomheder, der solgte blandt andet mælk, brød, æg og slik, risikerer at skulle betale over en halv milliard kroner til statskassen.
Sagen om den forhadte fedtskat, som danskerne betalte fra oktober 2011 til december 2012, har taget en ny drejning. Danske virksomheder, der solgte blandt andet mælk, brød, æg og slik, risikerer at skulle betale over en halv milliard kroner til statskassen, tre år efter at produkterne blev langet over disken, skriver Ingeniøren
Fedtskatten var en afgift på i starten 16 kroner per kilo mættet fedt. EU-Kommissionen mener, at det var konkurrenceforvridende at fritage nogle produkter fra skatten, selv om de indeholdt mættet fedt.
EU har derfor sendt en såkaldt åbningsskrivelse til Danmark, som er det første, retslige skridt mod landet. Kommissionen holdning er, at de virksomhederne, som slap for skatten for over tre år siden, skal betale den nu.
Fedtskat løber op i 546 millioner kroner
Sagen blev indbragt for kommissionen af den lille brancheforening Margarine Foreningen. Den hævdede i det lange forløb op til indførelsen, at skatten var ulovlig, hvilket kommissionen nu giver medhold i.
Brancheforeningen estimerer, at den manglende fedtskat løber op i 546 millioner kroner. Baggrunden for estimatet er oplysninger, som Skat fremlagde, op til at skatten blev vedtaget.
Fedtskatten indbragte statskassen helt nøjagtig 1,414 milliarder kroner. Undtaget fra skatten var bl.a. brød, korn, grøntsager, fisk, æg, slik og mælk. De produkter er ifølge oplysningerne fra Skat kilde til 26 procent af danskernes indtag af mættet fedt.
Men da Skat underestimerede indtaget af mættet fedt i sine beregninger, så kompenserer Margarine Foreningen for fejlskønnet og når op på de 546 millioner kroner, hvis der skal betales skat med tilbagevirkende kraft af samtlige varegrupper.
Mejerier står øverst på listen
Foreningen estimerer, at mejerierne står til den største ekstraregning. Det skyldes, at reglerne var indrettet, så mælk og yoghurt med en fedtprocent som sødmælk eller lavere, sneg sig uden om skatten. Ifølge estimatet skulle de have betalt 167 millioner kroner.
De næststørste poster er brød og korn samt slik. Begge de to kategorier skal Danmark ifølge estimatet ud og efteropkræve godt 125 millioner kroner for, hvis EU-Kommissionen ender med at få sin vilje.
"Vi er glade for, at kommissionen tager det her alvorligt. Vi har hele tiden undret os over, at ingen lyttede til advarslerne. Dem var der mange af, ikke kun fra os," understreger sekretariatschef Frederik Madsen, Margarine Foreningen til Ingeniøren.
Men hvad vinder producenterne af margarine ved, at mejerierne nu risikerer at skulle betale fedtskat af mælk med tilbagevirkende kraft?
"Der har været en ulige konkurrence. Den kan vi selvfølgelig ikke acceptere. Vores industri har været belagt med afgifter, og det har givet konkurrenterne en fordel, som de har kunnet bruge. Derfor har vi forfulgt denne her sag," siger Frederik Madsen.
Omfattende og svær opgave
Mejerigiganten Arla afviser fuldstændig at diskutere den truende fedtskat. Pressechef Theis Brøgger vil udelukkende henvise til interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer.
Heller ikke Landbrug og Fødevarer har dog nogen idé om, hvad efterbetalingen af fedtskatten løber op i.
"Det vil være voldsomt omfattende og meget vanskeligt for virksomhederne at opgøre, hvor meget de dengang brugte af de råvarer, som nu eventuelt måtte vise sig at omfattet af fedtafgiften," konstaterer administrerende direktør Karen Hækkerup overfor Ingeniøren.
Hun kalder forløbet omkring fedtskatten for ’uskønt’.
"Den her sag er et anliggende mellem staten og EU. Hvis det viser sig, at den danske stat har overtrådt EU-reglerne, vil det være at føje spot til skade, hvis virksomheder igen skal til lommerne og efterbetale lang tid efter at loven er ophævet," siger hun.
Efteropkrævning nærmest umulig
Det lykkedes ikke umiddelbart at få en kommentar fra Skatteministeriet om, hvor mange penge danske virksomheder risikerer at skulle betale i fedtskat med tilbagevirkende kraft, eller hvordan ministeriet vil opkræve pengene.
I pressemeddelelsen om EU-sagen fremhæver skatteminister Benny Engelbrecht (S), at ’en efteropkrævning vil være en noget nær umulig opgave’. Han vil derfor ’gå i dialog med Kommissionen for at prøve at finde en fornuftig løsning på sagen’, skriver ministeriet uden at nævne, hvad en sådan løsning efter ministerens indebærer.
