Kapitalfond vil opkøbe danske landbrug: "Det er købers marked"

Den internationale kapitalfond JBI Equity ser store muligheder i de forestående generationsskifter i dansk landbrug.

Den internationale kapitalfond JBI Equity, der har pensionskasser og forsikringsselskaber i ryggen, står nu på spring til at smide milliarder i dansk landbrug.

Det er udsigten til de mange tusinde ejer- og generationsskifter, som lokker kapitalfonden.

”Der ligger så store værdier, der skal flyttes til en ny generation, og inden for 10-12 år er det absolut nødvendigt, at der bliver foretaget et skifte. Og det er købers marked, for det kræver så store kapitalbindinger, at det kan være svært for unge landmænd at hente de penge andetsteds”, siger Kristian Bennetsen, stifter og partner i JBI Equity, der har til huse i Storbritannien.

Han fortæller, at de ikke har lagt en endelig plan for investeringerne i Danmark endnu, men at der skal ligge konkrete ting på bordet i løbet af 2018.

”Hvis det går, som vi vil have det, vil investeringerne i Danmark i første omgang omfatte et trecifret euromillionbeløb. Det kan være, at det vokser til en milliard euro om ti år, men man skal være konservativ i begyndelsen. Udfordringen er ikke at få pengene ind i erhvervet, men det er derimod at få dem til at vokse”, siger han.

Du kan læse mere om kapitalfonden JBI Equitys opkøbsplaner i dansk landbrug i denne uges udgave af LandbrugsAvisen. Du kan læse den som e-avis her. Hvis du ikke allerede er abonnent, kan du tegne abonnement her.

 

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle