"Katastrofal mangel på landmænd i Folketinget"

Konservative gdr. Henrik Dalgaard Christensen blev ikke valgt, men har ikke opgivet håbet om en dag at blive landmand på tinge.

Det lykkedes ikke Folketingets eneste produktionslandmand, gdr. Jens Ejner Christensen, Jelling, at blive valgt ind i Folketinget.

Det blev en anden landmand, den konservative Henrik Dalgaard Christensen, opstillet i Nordjylland, heller ikke.

»En katastrofe for demokratiet«

Det ærgrer Henrik Dalgaard Christensen dybt.

»Jeg synes, det er en katastrofe for vores demokrati, at vi ikke har nogen landmænd i Folketinget. Det må være et mål i sig selv, på tværs af de borgerlige partier, at få nogen ind igen,« mener han.

Valgkampen har givet ham blod på tanden, og han er indstillet på at deltage i arbejdet med at genrejse det Konservative Folkeparti i Nordjylland.

»Jeg har da stadigvæk et håb om, at jeg en dag skal være landmand på borgen,« siger Henrik Dalgaard Christensen (44), der er mælkeproducent og tidligere medlem af Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse.

De blev ikke valgt

Den konservative nedtur betyder også, at hverken godsejer Chr. Wedell-Neergaard (Kons) eller godsejer Marie Louise Friederichsen (Kons), begge Sjællands Storkreds, er valgt.

Ingen kristen-landmænd

Partiet Kristendemokraterne kom slet ikke i Folketinget og dermed heller ikke to af partiets landmands-kandidater, Jens Kr. M. Nielsen og Simon Overby.

Heller ikke Enhedslistens unge landbrugsuddannede kandidat, Rasmus Vestergaard Madsen (23) kom ind.

Fintælling ikke slut

Mandag aften så det heller ikke ud til, at  Venstres Benedikte Ask Skotte er kommet ind.

Hun er agronom, landmandsuddannet og tidligere gårdejer, og var på forhånd udset til at afløse Henrik Høegh i Folketinget.

Og  to landmænd fra Liberal Alliance gik forgæves efter en plads på borgen:  Bo Ritterbusch, Nordjylland , og land- og skovbruger Andreas Hastrup, Sjælland.

 

De er valgt

Helt uden landbrugs-islæt bliver det nye Folketing dog under ingen omstændigheder:

Liberal Alliances landsformand Leif Mikkelsen, der er tidligere gårdejer, er genvalgt.

Det samme er to garvede Venstrekandidater, begge fritidslandmænd i Vestjælland: Troels Lund Poulsen og Jacob Jensen.

Blandt Enhedslistens 14 kandidater, der er valgt til Folketinget, er desuden Søren Egge Rasmussen, der er uddannet økologisk landmand, er involveret i et økolandbrug og er tømrer ved siden af.

Redigeret mandag aften kl. 20:50.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle