Kemifirma tester avanceret metode til præcis varsling mod skadedyr
Kemiproducenten Adama tester varslingssystem for skadedyr med fangbakker og kamera. Firmaet frygter udvikling af resistens, hvis sprøjtemidlerne ikke anvendes med omtanke.

Kemiproducenten Adama har sat gang i et projekt, der skal optimere varslingen mod flere forskellige skadegørere såsom glimmerbøsser, galmyg, snudebiller og rapsjordlopper med flere i landbrugsafgrøderne.

Systemet tæller og opdeler insekterne i tre grupper efter størrelse, og firmaet arbejder på at udvikle skadetærskler på baggrund af data fra fælderne.

Det oplyser Niels Jacob Jakobsen,konsulent hos Adama i Nordeuropa. Adama har hovedkvarter i Israel og sælger blandt andet insektmidlet Mavrik.

Sådan ser fangbakken med kamera og sendeudstyr ud.

Fangbakker og kamera

Niels Jacob Jakobsen forklarer om projektet, som også er ved at blive afprøvet i andre EU-lande:

"Det har altid været svært at få en reel tælling af skadedyr i de forskellige landbrugsafgrøder, fordi den har været udført manuelt med længere mellemrum. For eksempel kun en gang om ugen, hvor en konsulent er ude at tælle og efterfølgende indberetter sine data.

Men i en rapsmark på en varm dag i det tidlige forår kan der være mange glimmerbøsser.

Netop på grund af det klare vejr bliver det meget koldt om natten, og næste dag blæser det og er overskyet. Så er glimmerbøsserne inaktive og udgør ikke nogen risiko for at give et udbyttetab. I den situation vil det ikke være påkrævet at sprøjte med et velegnet, skånsomt middel.

Bliver vejret derimod ved med at være varmt, så glimmerbøsserne har gode forhold, kan det være nødvendigt med en hurtig indsats. I den situation kan det nemlig blive dyrt at vente på en varsling via et ugentligt nyhedsbrev."

En snudebille er fanget og registreret af systemet.

Mark-sensor spejder efter insekter: Dansk opfindelse kan begrænse sprøjtningMark 24. april · 12:45

Skal forebygge afgrødeskader

Adama har nu forsøgsvis lanceret en, ifølge firmaet, meget effektiv løsning til tælling af indflyvende insekter i forskellige afgrøder i form af en gul fangplade og et fastmonteret kamera, der kan tage og videresende et foto eksempelvis fem gange dagligt.

Når dataene modtages, bliver de behandlet af et program, som opdeler de fangne insekter i tre grupper efter deres størrelse.

Adama arbejder også på at lave artsbestemmelse ud fra billederne. Det er eksempelvis opdeling i små myg, de lidt større glimmerbøsser/snudebiller og de store fluer.

Systemet vil også få en alarmfunktion, som vil gøre opmærksom på, at der nu er ekstra stort behov for at fokusere på indflyvningen i markerne.

Endnu på forsøgsstadiet

Adama oplyser, at firmaet har afprøvet det nye system i blandt andet Frankrig, og nu er turen kommet til Danmark og Sverige.

"Vi har i første omgang sat nogle fælder op i Danmark og nogle i Sverige. Men vi vil nok udvide antallet i år.

Det kan også være, at det bliver muligt for særligt interesserede landmænd at købe fangbakkerne med kamera og sender.

Men lige nu handler det mere om at få skabt nogle pålidelige skadetærskler, som kan bruges til at beslutte, hvornår der skal sprøjtes mod de forskellige typer af insekter i de forskellige typer af afgrøder i sammenhæng med vejrudsigterne", siger Niels Jacob Jakobsen

Insektmidler bruges med omtanke

Han forklarer, at en af de rigtig gode grunde til at bruge det nye varslingssystem, er, at insektmidlerne kan bruges med endnu større præcision.

"Situationen er, at vi ikke har ret mange midler til rådighed. Så dem, vi har, skal vi passe rigtig godt på.

For der er ikke umiddelbart udsigt til, at der kommer nye midler med nye aktivstoffer på markedet. Især vil det være meget skidt, hvis skadegørerne opbygger resistens mod insektmidlerne, så en effektiv bekæmpelse bliver vanskelige at opnå. Den situation vil være meget uønsket."

Resultaterne og opbygningen af det nye varslingssystem kan følges på Adama’s hjemmeside

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.