Kendt DR-journalist sætter spot på Kopenhagen Fur

Syv år efter OperationX: DR og Anders Agger besøger Kopenhagen Fur. Udsendelsen vises mandag aften.

Når man kender de programmer TV-journalisten Anders Agger laver til DRs programserie ’Indefra’, kan man forvente et både kærligt, men også kritisk portræt af Kopenhagen Fur og den danske minkbranche, når det nyeste afsnit i den populære programserie ruller over skærmene på DR2 kl. 20.45 i aften.

Ifølge DRs foromtale er Kopenhagen Fur lig med både en udskældt minkavl og en eksklusiv modebranche. Som Kopenhagen Furs adm. direktør Jesper Uggerhøj selv formulerer det i programmet:

”Pels giver store følelser. Både på det positive også af og til for det negative. Det er et personligt valg, man skal træffe. Enten så knuselsker du det, og så er der nogen, der er i den helt anden grøft,” siger Jesper Uggerhøj.

I udsendelsen følger Anders Agger den helt nye direktør Jesper Uggerhøj og chefen for virksomhedens modefremstød, den tidligere topmodel Julie Iversen.

De fører ham ud på både minkfarme og til ’launch’ af vigtige pelskollektioner under modeugerne i København og New York.”

Se med på DR2 kl. 20.45 i aften. Eller stream udsendelsen fra dr.dk bagefter.

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle