Kendt gård blev solgt for 82 millioner kroner - er nu endt på tvang

Rudebæk ved Vojens er netop endt på tvangsauktion. Til gården følger 212 hektar jord, som er forpagtet af Gram Gods. Prisen er indtil videre bare en fjerdedel i forhold til salgsprisen i 2006.

Den 670 kvadratmeter store gård Rudebæk ved Vojens er blevet listet på tvangsauktion.

Det fremgår af tvangsauktioner.dk

Til gården, som sælges samlet med en række andre gårde, følger der samlet set en grund på 212 hektar med i handlen.

Landbrugsjorden er lige nu udlejet til Gram og Nybøl Gods, men ifølge ejeren udløber forpagtningsaftalen ved udgangen af 2018.

Fra 82 til 18 millioner kroner.

På den første auktion blev der indgivet et bud på 18 millioner kroner for hele herligheden, men den 14. maj løber anden auktion af stablen.

Det er markant under de seneste års salgspriser.

Dansker tjener trecifret millionbeløb på salg af heste 6. december · 06:31

Siden 2006 har gården skiftet hænder hele tre gange, hvor den højeste salgspris var netop i 2006 på 81,8 millioner kroner.

Bare syv år efter, i 2013, blev gården igen solgt for beskedne 23,1 millioner kroner.

Ifølge ejendomsbeskrivelsen er ejendommene/bedriften Rudebæk under middel rent vedligeholdelsesmæssigt, ligesom avlsbygningerne trænger til renovering, hvis de skal bruges til husdyrhold.

Stuehuset er opført i 1850 og er løbende renoveret og moderniseret. Til huset hører en hall med sildebensparket og trappe til loftetagen, ligesom stuen har kakkelovn og sildebensparketgulv og udgang til terasse.

Også kælderen er øjensynligt en flot en af slagsen. Den ligger under omtrent halvdelen af huset og har både hvælvingeloft og klinkegulv.

Til gården bor der på nuværende tidspunkt en enkelt beboer, som har tilsyn med ejendommen og forestår plæneklipning m.v.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu