Til Folkemødet blev der debatteret kødproduktion uden dyr. Investoren og forretningsmanden Lars Seier Christensen spåede om en fremtid, hvor laboratorieproduceret kød får en fremtrædende rolle på menuen.
Tidligere på året var Landbrug & Fødevarer hovedsponsor for den nordiske udgave af Michelinstjerne uddelingen.
Til Folkemødet var der i Landbrug & Fødevarers telt debat, hvor netop michelinmad, landbrug og storkapital blev diskuteret.
”Vi er gået ind i Michelin som sponsor, fordi vi gerne vil hylde de kokke, som vi synes gør et fantastisk stykke arbejde. Men vi vil også fortælle historien om, at man ikke kan drive en Michelin restaurant uden fantastiske råvarer”, fortæller administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup.
Netop spørgsmålet om de produkter, landbruget forsyner gourmetrestauranterne med, blev diskuteret i stor stil. Kød blev det store samtaleemne, da der blev spået om en fremtidig omlægning af kødproduktion.
Investor og direktør i Seier Capital, Lars Seier Christensen, investerer i både restauranter og andre fødevare relaterede virksomheder.
Et af hans seneste projekter er et Israelsk firma, der udvikler kød uden dyrehold. En produktionsmetode, han tror på, vil vinde stort indpas i fremtiden.
”Produktionen af kød i laboratorier kan blive ekstremt effektiv. Virksomheden i Israel regner med, at 95 procent af landets kødproduktion vil komme fra laboratorier inden for 20 år”, fortæller Lars Seier Christensen.
Giver landmænd noget at tænke over
Med til debatten var også den bornholmske svineproducent Frederik Tolstrup. Han producerer konventionelle slagtesvin og fortalte om, hvordan de nye strømninger hos forbrugere får ham til at overveje sine fremtidsplaner i et nyt lys.
”Hvis Lars Seier får ret, i det han siger om mængden af laboratorieproduceret kød, så får jeg da et problem. Jeg er ikke skræmt af den udvikling, og jeg kan godt se fornuften i det. Men samtidig betyder det, at jeg skal til at stille mig selv nogle helt andre spørgsmål”, fortæller svineproducenten.
Han tror på, at man som landmand allerede bør være klar til at tilpasse sig, hvis kød uden dyrehold bliver en realitet indenfor den nære fremtid.
”Det kan godt være, at jeg så ikke skal investere for mange penge i nye produktionsapparater til grisene. Så er det måske mere fornuftigt at jeg gør, hvad jeg kan for at tjene mere på bundlinjen allerede nu. Så får jeg noget at stå imod med, hvis den tid kommer”, siger Frederik Tolstrup
Lars Seier Christensen opfordrer også til, at man i branchen fokuserer på at blive en del af fremtiden og ikke skubber den væk.
”Man skal passe på med at omlægge produktion af kød til økologi for eksempel for at tilpasse sig forbrugeren. Hvis man pludselig står i en situation, hvor det er helt overflødigt med kødproduktion fra dyr. Så bør man forsøge at være med i den teknologiske udvikling i stedet for”, siger Lars Seier Christensen
Frederik Tolstrup vil gerne udvikle sin produktion til at kunne overleve i fremtiden, men han argumenterer for, at han ikke naturligt kan blive en spiller i produktionen af kød uden dyr.
”Jeg er jo ikke biokemiker, så min rolle vil være sat ud af den del af kødproduktionen, hvis det bliver en realitet med laboratorieproduceret kød”, fortæller den bornholmske svineproducent.
Et spørgsmål om image
Teltets publikum kunne byde ind på debatten. Her blev der ikke sendt varme tanker til idéen om at spise kød, der i stedet for et liv på marken, har haft et liv i laboratoriet.
Madanmelder for Radio 24Syv Martin Kongstad kunne nemmere tilslutte sig tanken om både at spise og anmelde kød, der ikke stammer fra levende dyr.
”Der er mange gode argumenter for at spise kød fra laboratorieproduktion. For eksempel at det ikke optager landbrugsareal eller efterlader det samme klimaaftryk”, siger madanmelderen, der for nylig har besluttet ikke at anmelde oksekød på grund af den effekt produktionen har på klimaet.
At laboratoriefremstillet kød bliver en del af den daglige kost for flertallet, er han heller ikke afvisende overfor.
”Jeg kan huske, at jeg for mange år siden snakkede med en ven om internettet, inden det var slået igennem. Jeg var sikker på, at det bare ville blæse over og aldrig blive noget vi tog til os. I dag kan vi ikke leve uden internettet, og jeg har lært, at man skal passe på med at afskrive noget, bare fordi det er anderledes”, fortæller Martin Kongstad.
Han understreger, at markedsføring har en tungtvejende rolle i at få laboratoriefremstillet kød til at blive et fast indslag på middagsbordet.
”Hvis man skal have vendt forbrugerens indstilling, så handler det langt hen ad vejen om følelser. Man skal tale til noget mere end bare logikken, hvis man skal vende forestillingen om at laboratorieproduceret kød er underligt at spise. Så der ligger en stor opgave for marketingfolk i det".
