Kritik af landbruget er ofte fremme i medierne. Landmænd skal være bedre til at vise forståelse, bruge humor og være positivt synlige for at få mere respekt, mener landmand og journalist.
Når kritik af landbruget breder sig på medierne, rammer den ofte landmandens stolthed. Tilbage står byboeren med kun det halve billede af erhvervet.
Begge parter giver ifølge DR-journalisten Paula Larrain liv til de negative artikler. Medierne laver hurtige historier, der kan give unuanceret artikler, mener hun. Indtil videre er landbruget kun trængt igennem med vinklen "Det er synd for os".
"Men det står folk af på, for de gider ikke høre landmænd brokke sig. Vi mangler stoltheden ved faget, og som belærer byboeren på en charmernede facon. Jeg har aldrig mødt en landmand, som ikke havde humor. Brug den noget mere. Det taler til de gode følelser i os alle", siger hun.
Hils på dine naboer
Når Jeppe Mouritsen ikke arbejder på Pebringsgård vest for Horsens, er han aktiv i lokalområdet, lokale foreninger og på de sociale medier. Når han er ude af huset, hilser han ofte på dem, han møder på sin vej.
"De negative historier fylder mere og mere, så det betyder meget, hvordan vi opfører os. Bliv kendt i området, for det er nemmere at køre gylle ud, når folk kender dig som noget positivt i stedet for den irriterende landmand i en traktor", siger han.
Han mener, at landbruget indirekte fodrer myterne, så længe landmændene ikke selv forstår samfundet.
"For 50 år siden var der større tilknytning til landbruget, og vi var mange flere. I dag har både folk og landbruget ændret sig, og færre forstår, hvorfor vi gør, som vi gør. Men vi skal stadig overbevise et større antal", siger han.
Det er et spørgsmål om at nå ud til hinanden, uddyber Paula Larrain.
"Der er så mange informationer, at fakta drukner. Og når det går stærkt, griber den typiske mediebruger til den virkelighed, vedkommende kender, og den er tættere på Østerbro og speltkulturen, end den er tæt på landbruget", siger hun.
