Snacks, plantebaseret og nye varianter af de gode gamle klassikere. Tre eksperter har kigget fremad og kommer med et bud på, hvad vi skal spise i det nye år.
Havreyoghurt, helsesnacks og gode gamle madvarer i spritnye klæder.
Madkulturen tager hele tiden små skridt i nye retninger. Tre eksperter ser fremad og kommer her med deres bud på, hvad vi kommer til at sætte tænderne i, når vi skriver 2019.
1) Kvalitetskød og fleksitarer
Antallet af fleksitarer er stigende, og det vil fortsætte med at vokse i 2019, forudser Louise Byg Kongsholm, som er direktør i Pejgruppen - scandinavian trend institute.
Hun forklarer, at man som fleksitar generelt opprioriterer grøntsagerne på tallerkenen og gerne spiser aftensmad uden kød flere gange om ugen - men man er ikke 100 procent dedikeret vegetar.
"Vi forventer faktisk, at antallet af vegetarer og veganere er ret stabilt. Det er omkring to til fire procent af befolkningen, alt efter hvordan tallet gøres op", siger hun.
Men salget af veganske produkter er støt stigende, og udvalget vil kun blive større, forudser Louise Byg Kongholm.
Salget af de billigere kødprodukter er faldende og bliver valgt fra af hensyn til dyrevelfærd, klima eller sundhed. Men faktisk er salget af de dyrere kødudskæringer stigende.
"Når man så spiser kød, så køber man bedre kvalitet. Så har vi også lov til at spise den gode bøf, fordi vi har sparet kødet de andre aftener", siger Louise Byg Kongsholm.
2) Ikke-animalske produkter
Havre, soja, mandel og ris har gjort sit indtog i mange af de produkter, der tidligere var forbeholdt mejerimontren, og man kan få fars og æggelignende produkter helt uden animalsk indhold.
I 2019 får vi et endnu større udvalg af ikke-animalske produkter, vurderer Marianne Levinsen fra Fremforsk - Center for fremtidsforskning.
"Vi går mere mod de indiske og asiatiske køkkener, hvor kødet har en mindre fremtrædende rolle", siger hun og påpeger, at man begynder at tænke protein i mange andre former end kød.
Hanne Harbo, som er strategic food planner og partner hos innovations- og kommunikationsbureauet Nørgaard Mikkelsen, forudser, at vi vil se et boom i proteinkilder, der ikke er firbenede dyr.
Det gælder eksempelvis bønner og linser, men også fisk og kylling.
3) Cool classic
Hamp, tang, bønner og linser.
Det er nogle af de ingredienser, som Hanne Harbo forudser vil dukke mere og mere op i supermarkederne.
Og produkterne falder gerne ind under den tendens, hun kalder "cool classic".
Det vil sige, at man tager et velkendt produkt - eksempelvis en almindelig morgenbolle - og drysser den med den nyeste superfood.
"Eller man tager kikærter, bønner og linser og laver en fars af dem og straks har man "grønne" frikadeller - et moderne produkt, som vi stadig er trygge ved at kaste os ud i", siger Hanne Harbo.
4) Snacks
Madkulturen er midt i et skred, hvor det ikke længere er en selvfølge, at man spiser tre daglige måltider ved spisebordet.
Det bliver mere og mere udbredt, at vi snacker så meget i løbet af dagen, at det kan erstatte nogle måltider.
"Når man køber en bar eller en yoghurt, kan man også se, lige præcis hvor mange kalorier og hvor meget protein man får. Det er enormt let at forstå", forklarer Hanne Harbo.
Hun bemærker, at mange af de snacks, vi køber i dag, er alt for usunde, men der vil komme flere sunde lanceringer, spår hun.
5) Instant skills
Når vi inviterer gæster indenfor, skal de gerne have følelsen af, at der bliver kræset for dem med lækre, hjemmelavede sager.
Men tid er ikke ligefrem noget, vi rutter med, og vi vil egentlig hellere springe over, hvor gærdet er lavest. Og voila - velkommen til tendensen "instant skills".
"Vi vil gerne se ud, som om vi er konditorbagere. Men det er vi ikke, så vi har købt os til en halvfærdig konditorkage, som vi bare lige skal samle selv", fortæller Louise Byg Kongsholm, der er direktør hos Pej gruppen.
Det skal nemlig se ud af noget - og gøre sig godt på Instagram, tilføjer hun.
/ritzau fokus/
