Kig naboen over skulderen: Udnyt dine kapacitetsomkostninger fuldt ud

Kapacitetsomkostninger er udslag af de sidste 5 – 10 års strategi og planlægning eller mangel på samme. Det er derfor, der er kæmpestore forskelle.

Af  Kim Søgaard Rasmussen, kvægkonsulent, Centrovice

Efter at have deltaget  i et projekt sidste år, hvor der var fokus på udnyttelse af kapacitetsomkostningerne i kvægbedrifter viste det sig at der kan være store forbedringspotentialer på mange kvægbrug.

Kapacitetsomkostninger er udslag af de sidste 5 – 10 års strategi og planlægning eller mangel på samme. Det er derfor, der er kæmpestore forskelle.

På hver kvægbrug blev der taget udgangspunkt i årsrapport samt benchmarking. Deltagere var landmand, økonomirådgiver , planteavlskonsulent og kvægbrugskonsulent.

Landmanden blev før mødet bedt om at score på en skala fra 0-10, hvor han vurderede hvor  de største forbedringspotentialer på kapacitetsomkostninger er. Herefter spurgte rådgiverne ind til bedriften, og udfra regnskab og landmandens svar kom der forslag til ændringer.

Man kommer vidt omkring, og der var stor fokus på forpagtningspriser, på jord samt afstand mellem marker. Desuden var der meget fokus på medarbejdere og herunder om man udnytter  sine medarbejdere godt nok. Egne lederevner og evne til at motivere medarbejdere og afgive ansvar  kan mange steder forbedres.

Egne maskiner eller maskinstation til markarbejdet blev der ofte besluttet at regne videre på, fordi man ikke kender tallene godt nok, og det drejer sig om store omkostninger.

Et fantastisk værktøj  er at bruge fraktilanalysen i driftregnskabet. Hvis man har konteret ud på de enkelte driftgrene,  får  man et retvisende billede af, hvor ens resultater ligger  i forhold til de bedste  gennemsnit og de ringeste.

Jeg vil opfordre alle kvægbrugere til at få lavet fraktilanalysen, når de har et driftregnskab.  

Her ses to eksempler på fraktilanalyser.

Eksempel på fraktil analyse, kvæg:

 

Eksempel på fraktilanalyse, grovfoder:

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.