Kina giver dispensation på import af sojabønner fra USA

Kinesisk regering giver yderligere dispensationer på import af amerikanske sojabønner

Da nyheden om, at den kinesiske regering havde intentioner om at give landets importører af sojabønner endnu en mulighed for at importere amerikanske varer, uden at blive ramt af de nuværende gengældelses-toldsatser, så var det først på rygtebasis.

Det blev dog senere bekræftet, at den tredje runde af kinesiske dispensationer er en realitet, og det baner vejen for yderligere opkøb.

Det skriver Jyske Markets.

Der er givet dispensationer til import af hen imod 10 mio. tons, og der er allerede onsdag morgen blevet rapporteret om kinesiske opkøb af tre laster fra USA, med en samlet mængde på 190.000 tons.

Udmeldingen falder i god tråd med det som amerikanerne har kaldt for ”en positiv fremdrift i handels-forhandlingerne”, og viser også velvilje fra kinesisk side. Rygterne sendte også prisen på sojabønner op, om end det var kortvarigt, og vi var oppe og teste toppen tilbage fra juni måned inden prisen faldt tilbage igen.

Rent teknisk ligger der en modstand i niveauet 960 dollars pr. bushel, som vi ind til videre har haft svært ved at bryde igennem.

Bare fordi den kinesiske regering giver dispensationer til import af amerikanske sojabønner, så er det stadigvæk priserne på de globale markeder der dikterer hvorhen efterspørgslen rettes. Det er også i denne boldgade, at vi skal finde en af årsagerne til, at den amerikanske sojanotering ikke reagerer kraftigere.

De brasilianske eksportpriser ligger nu på niveau med de amerikanske priser på de korte terminer, mens priserne er mere konkurrencedygtige på terminerne i starten af det nye år, hvor høsten sætter ind i Brasilien.

Dette faktum holder en naturlig hånd over priserne.

Kinesiske svinenotering på himmelflugt

Den afrikanske svineinfluenza har sendt de kinesiske svinepriser på himmelflugt, og de er steget i omegnen af 200 procent siden sidste år. Det betyder, at marginalerne på import af amerikansk svinekød, selv med de nuværende toldsatser, ligger i niveauer så høje som 70-90 procent.

De amerikanske priser er faldet tilbage siden panikken tilbage i april 2019, hvor noteringen var på sit højeste. En positiv udvikling i handelsforhandlingerne vil alt andet lige give mulighed for pæne prisstigninger i USA.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle